Hjarnø-rundt 1. juli 2017

Tur for primært kursister.

Vejret viser sig fra sin gode side, der er sol over DK.

Mødetid ved klubhuset 08.30. Der er tilmeldt 7 håbefulde roer. John er turleder, assisteret af hjælperne Finn og Kivin. Trailer bliver pakket med kajakker og grej under kyndig vejledning.

 hjarnoe1Klar til afgang

Så går det mod Alrø i bilerne. Alt gøres klar til afgang og John gennemgår dagens tur. Kajakkerne sættes i vandet ved den gamle dampskibsbro ved Egehoved. Kursen bliver sat i pæne bølger mod Borre Knob. Vi mister Jørn undervejs, da han må i vandet 2 gange. Heldigvis er Horsens sejlerklub på stranden og er behjælpelig med at få den våde Jørn fragtet tilbage til Alrø.

IMG 0014Fra Borre Knob, går det det langs kysten til Snaptun. Det bliver meget lavvandet på et tidspunkt og der skal styres uden om sten og tang. Alice roer på en muslingebanke og står af kajakken. Ved Snaptun havn holdes dagens først kaffepause. Solen skinner og humøret er højt.

Hjarnø Sund klares på kort tid, ja så er det frokosttid- Allerede! Madpakkerne indtages med lystig snak i strandkanten.

hjarnoe2Frokost i det grønne

Efter frokost ro vi rundt om Hjarnø- det ses at kystområderne er meget fuglerigt. Ved lagunen redder små dunede mågerunger rundt. På den sydøstlige side af Hjarnø i de lerede kystskrænter ser vi svalerne- vist nok digesvaler, de er i hobetal , de flyver ind og ud af redehullerne i skrænten. Ude fra vandet ligner de nærmest hvepse i et hvepsbo. På den østlige del af Hjarnø ses og høres tydelig mågekoloni. Her er der sørme kaffepause igen. Vi nye bliver virkelig introduceret til de 3 k’er. Kaffe, kage og kajak…i nævnte rækkefølge. Herfra roer vi over Alrø sund med pejling af Sønderby på Alrø. Langs kysten er det tilbage til udgangspunktet. Turen ender med gode 16 km. Efter turens sidste pause, hvor rester af snacks og kaffe indtages, pakkes kajakkerne atter og det går med motor hjem til klubben.

Tak for en hyggelig dag på vandet.

Charlotte Tybjerg

---------

Se flere billeder i galleriet her.

Log på rokort.dk

Næste i kalenderen

Vis hele kalenderen

STOP OLIEN

Bliv havmiljøvogter og stop olien