Det var ganske tidligt lørdag morgen; alt lovede fint og flot, selvom tågen lå tæt i Ørting Mose. På Hou Havn var der dog ingen tåge, og lyset lovede en smuk morgen og en god dag. Nu skulle Samsøs nordspids, Isseho-ved, endelig indtages. Så enkel var planen, og turleder Kai, samt Helle, Henrik S., Finn og Claus satte kajak-kerne i og stod ud mod første stop: Stenkalven på Tunøs nordvestspids. Knap 11 fine kilometer lå foran os; solen stod op, og det hele var smukt. Kai havde undersøgt alt vedr. vind, bølger, regn osv. men vist ikke strøm, og vi blev noget overraskede over størrelsen på bølgerne på de sidste 3-4 km. Der blev surfet godt og grundigt på dette levn af gårsdagens kraftige vind. Vi gik i land i den lille, rolige bugt bag Stenkalven og re-vurderede situationen. Issehoved / Samsø blev opgivet; vi vendte ryggen mod en frisk morgenbader og drejede kajakspidserne mod syd.
Det gik nu ned langs Tunø’s vest- og sydside i pæne bølger, men alt var fint og roligt. Lige uden for Tunø Havn holdt vi stabsmøde: hvem vil ro med tilbage til fastlandet via vindmøllerne? Det endte med, at Henrik og Claus foretrak at fuldende turen rundt om Tunø og vende tilbage til havnen for at komme til Hou med båd eller færge. Kai, Helle og Finn foretrak at ro hjem. I havnen fik vi øje på vores gam-le havnefoged Palle, som godt ville tage 2 mand med hjem om eftermiddagen. Fint, så kunne vi alle fortsæt-te i ro og mag øst om Tunø og tilbage mod Stenkalven. Smuk strækning. Nørreklint på nordkysten er fredet, bl.a. fordi der ruger tejster på skråningerne. Den slags er der ikke mange af i Danmark. Underligt nok så vi kun én tejst.
På nordstranden spiste vi frokost ved en lille bæk og bænk. Ud for selve nordspidsen holdt vi en lille pause og gentænkte situationen, som endte med, at de 3 musketerer: Kai, Helle og Finn drog over havet mod vest, mens Henrik og Claus i roligt og hyggeligt tempo via østsiden returnerede til havnen, hvor de tog færgen hjem efter at have sikret sig 2 af sidste 4 returbilletter. Kajakkerne var der fin plads til på bildækket. En per-son+kajak kostede 2x48,- kr. Det er da rimeligt. Den del af hjemturen gik fornøjeligt: iført vådt ro-tøj var vi ganske synlige; i byen og på færgen spurgte mange folk til vores ro-tur, og vi forventer da mindst ét nyt med-lem. Vi havde også et fornøjeligt møde med et dansk-grønlandsk par på færgen. Manden og Henrik havde fælles bekendte i Danmark og Grønland indenfor deres branche, mens Claus udvekslede erindringer med den grønlandske dame, som han havde købt mængder af øl og vin af i 1980’erne, da hun ekspederede i Vin-boden i Nuuk. Verden er lille – og munter. De andre var for længst kommet godt hjem, da Henrik og Claus afsluttede dagen.
Herefter fortsætter beretningen fra roerne, som IKKE tog færgen fra Tunø.
Da vi havde sagt farvel til Claus og Henrik kl. 11.43, gik det direkte ud i de store bølger mellem Stenkalven og Tunø Knob. Vi fandt hurtigt ud af at finde en spot på fastlandet som vi styrede imod. Det blev møllen over Hou camping. Herfra kunne vi også holde øje med færgen til Samsø som vi havde set mange gange den dag sejle frem og tilbage. Inde under skoven ved Hou camping pustede vi lidt ud inden den sidste km blev tilba-gelagt. Kai og Finn talte ganske lidt om de evt. skulle tage de sidste 20 km mod Gylling næs men de valgte at gøre som Helle, at slutte turen her.
Kl. 14.15 var vi atter i Hou efter en tur med rimelige store bølger og noget koncentration om at styre og komme fremad.
Efter endt kajakafvaskning og lidt hygge talte Kai med de andre på Tunø havn. De hyggede sig og ventede på færgen sidst på eftermiddagen.
En rigtig dejlig tur med dejlige udfordringer. 34 gode km.
Comments