top of page
Allan Petersen

Den hemmelige løvfaldstur. 26. oktober 2024

Det var knap nok blevet lyst, da 3 medlemmer af vores kajakklub startede bilen og kørte mod den hemmelige destination. Vi skulle have været 5, men der var 2, der havde meldt fra. Husk gerne fremover, at melder du fra i sidste øjeblik, så giv turlederen besked, så han ikke kommer til at ligne denne person:

Men destinationen blev røbet. Vi skulle til Ry Roklub og starte turen.

Vel ankommet til Ry, og efter pakning af kajak, blev kursen sat mod Jul sø. For at komme dertil skal man en lille smuttur igennem Birksø. Allerede her fik vi den dejligste forsmag på, hvad der var i vente. Helt vindstille vejr. En lille smule tåge, hvor det orange løv kunne skinne igennem og masser af fugleliv på vandet.

Efter Birksø smallede tingene til, idet vi fik lov til at opleve Gudenåen fra en skøn side. Der var ikke mange lyde, der kunne genere os. Selv den båd, der passerede var på elmotor. Og så fik vi de efterårsfarvede træer helt tæt på. Et skønt stykke vand, der ved Alling Vest Teltplads også var taget i brug af overnattende og fiskere.

Efter Gudenåen passerer vi Rosvig, hvor der begynder at være udsigt til Laven og bakkerne på den nordlige side af Julsø. Hvis man er til skønne huse, kan man tage turen tæt på byen. Det undlod vi denne gang og roede i stedet direkte ned til tangen med Dynæs Voldsted. Udover voldstedet ligger der også en meget charmerende ejendom på tangen.

Vi fortsatte langs den nordlige side, og da vi kom til stedet, hvor bådene, der kan roes til Møgelø ligger, blev vi enige om, at det var tid til en lille bid og lidt kaffe. Mens vi sad og nød kaffen og 1. omgang af Berits vidunderlige kage, kom der er båd med 2 spejdere over fra Møgelø, som skulle hente en kammerat over til Juulsborg. Det gik lidt zig zag for dem, men hele tiden frem af. De nåede også af få båden retur mod Møgelø, inden vi var helt færdige med at spise kage.

Lige inden vi skulle videre begyndte solen at bryde igennem tågen. Det gav nogle skønne billeder af den blanke sø. Og var en forsmag på, hvad vi havde i vente.

På vej mod den vestlige ende af Julsø fik vi virkelig efterårsfarverne at se efterhånden, som solen brød helt igennem. Det var rigtig flot og med enkelte træer, der fuldstændig overdøvede de øvrige. Et enkelt af dem, kunne vi følge meget langt.

Vi passerede inden om Lilleø og passerede det første af 2 byggerier, som der tales meget om på de kanter. Det ene hus er på 5.000 m2 og det andet er på 5.050 m2. Ligner det en tanke. Dette hus er helt klart bygget for at imponere de forbipasserende med bl.a. eget lille hus ved kajen.

Herefter passer vi nogle bygninger, som vi talte meget om, men hvor vi stadig ikke ved, om vores teori er korrekt. Huset og den tilhørende park ville passe fortrinligt til et rekreativt sted, fx til genoptræning eller lignende, men der findes ikke tilgængelige oplysninger på nettet.

Og så dukkede det næste store hus op. Det er til gengæld bygget, så det falder flot ind i landskabet. Her og nu er der dog en kæmpe bunke sand placeret ved siden af huset. Det er gravet ud, for at give plads til hus og bilopbevaring.

Er man til huse, og ror man mod Indelukket ved Silkeborg, vil de kommende mange kilometer fremvise mange skønne huse.


Vi skulle videre og roede lige et smut ind i indgangen til Brassø. Her blev vi endeligt bekræftet i, at vi skal have arrangeret den samme tur, når Rododendronerne blomstrer. De findes alle vegne og i mange farver. Det kan eventuelt kombineres med en lille middag på Restaurant Aalekroen.


Så fulgte et dejligt stykke om mod foden af Himmelbjerget. Igen masser af orange farver og udsyn til en flok sejlbåde, der næsten ikke kom ud af stedet. Dog begyndte det at blæse en lille smule op på dette stykke. Dog ikke i en grad, så det overhovedet påvirkede vores tur.

 Ved rutebådsstoppet var det tid til turens 2. stop og heldigvis mere af Berits kage. Her mødte vi en flok kajakroere fra Rodskov Havkajak, som også havde set, at der var basis for godt vejr i området. Vi fik en længere snak med dem om ture, mad og meget andet. Blandt andet lidt om, hvordan man håndterer, at ens klub ligger pænt inde i landet, og man er nødt til kun at kunne have nogle af kajakkerne liggende ved vandet på stranden ved Rosenholm Bådelaug.

Vi delte også en kat. Eller rettere – den prøvede af flere omgange til, hvor den bedste forplejning var til stede sammen med flest personer, der ville tale med den. Til sidst lod vi Rodskov vinde.


Efter en god og fortjent frokost med masser af kage, fulgte vi det sidste sydlige stykke af Julsø og derefter vores spor tilbage mod Ry Roklub.

Da vi kom ind i Birksø, blev vi dog enige om, lige at kigge ind i Knudsø. Det var et godt valg, for de nordlige bakker stod også flot i solen.

Er man ikke træt, når man kommer hertil, kan man vælge turen rundt langs kanten. Det er ca. 6 kilometer.


Men tilbage til Ry Roklub med os. Da vi ankom var de ved at slutte deres standerstrygning. De forsvandt dog indenfor, så vi nåede ikke at få talt med dem. I stedet pakkede vi bilen og kørte tilbage til Hou, gjorde grejet rent og blev enige om, at det var en tur for alle. Især på sådan en dag. Så tag gerne med, hvis turen udbydes igen.


Måske fik vi kage igen i Hou. 😏


Skriverkarl

Allan Petersen



1 visning

Comments


bottom of page