Horsens Fjord fra Amstrup til Brakør og retur

Beretning om klubtur lørdag d. 01.08.2026

Vi var 9 deltagere: Helle J, Gitte S, Tove T, Hanne S, Berit, Ellen, Kim, Finn Holmgaard og Claus, som mødtes kl. 08.00 på havnen, pakkede trailer, fordelte os i 3 biler og drog afsted til P-pladsen ved Amstrup, Alrø-dæmningen.

Vi stater fra Amstrup

Gitte tog traileren og alt foregik i bedste ro og orden og med stor forventning. Vejret så fornuftigt ud: lidt modvind på udturen og mere medvind på hjemturen. Så kan det næsten ikke blive bedre.

Vi indtog bord-/bænkesættet på P-pladsen ved Amstrup, hvor Berit fremdrog en monster-indkøbspose med alt godt til en solid og varieret morgenmad. Det blev nydt, og kl. 9.30 drog vi afsted. Det blev dog hurtigt klart, at nogle af os havde lidt for meget tøj på. Det måtte vi leve med et stykke tid.

Vi startede med i blid modvind at ro forbi de store bygninger på Amstrup og tog en lille snak om den monstrøse hovedbygning, der blev bygget som pakhus (uden søjler!) i 1854 til udskibning af landbrugsprodukter fra området. I 1904 sluttede det, og bygningen blev indrettet til badehotel og sommerrestaurant. I 1927 solgt til staten og indrettet til anneks for Straffeanstalten i Horsens. Efter besættelsen husede det op til 120 værnemagere. I 1977 blev det lukket, men genåbnet i 1982 og nu kun for kvinder; det var også det eneste fængsel i Danmark, hvor de indsatte kunne have børn med. I 2000 blev annekset lukket, solgt til private og ombygget til ferielejligheder m.m. Stedet omtales nu ofte som: ”Koeds Palæ” eller bare ”kvindefængslet”.

Vi fortsatte langs kysten mod Sondrup men knap 2 km før, ligger bakken Dilbjerg, hvor der er et sagn om 2 sten: Heksestenen og Dilbjergstenen.

Heksestenen (tynd, smal og 1,2 m lang) ligger på toppen af bakken Dilbjerg ved ejendommen Dilbjerg for enden af Sondrupvej. Dilbjergstenen (næsten rund, 1,2 m i dia.) ligger neden for og ca. 20 meter ude i vandet. Sagnet siger: Heksen Dille sad på skrænten og forheksede forbisejlende skibe, så de forliste, hvorefter hun plyndrede dem. Da hun en dag ville køre ned ad skrænten på en slæde, løb den ind i en sten, og hun blev dræbt. Liget blev lagt under skrænten, og den runde sten rullet hen over. Alligevel spøger hun om natten. En anden version siger: Heksen var begravet oppe på selve Dilbjerg under den lange sten. Stedet ligger højt og flot ud mod fjorden og flere store sten stikker ud af bakken. Heksen kunne mange kunster udover at gøre skibe og godtfolk fortræd. Hun var således vild med pandekager, men da hun ikke havde køer oppe på Dilbjerg og derfor heller ingen mælk, satte hun halmstrå op i spærene i loftet og malkede mælk ud af bøndernes køer. Og så kunne hun få sine pandekager!

Nogle siger, at ordet ”dil” på tatersprog betyder ”pige” eller ”kæreste”, så måske har heksen været af taterslægt!

Kort efter og før Sondrup gav nogle af os op, roede ind til kysten og kom af med overflødigt tøj. Det lettede! Vi fortsatte i ro og mag forbi Sondrup og satte kursen mod Langøerne = ørækken øst for Vorsø. Her samlede vi tropperne og fortsatte forbi Vorsø. Det kunne have været sjovt at gå i land på nogle af de flade banker ved Vorsø Kalv og lede efter flint-oldsager fra den sene del af Ertebølletiden (ca. 5400 – 3900 år før vor tid), men fredningsperioden for Vorsø og omegn slutter først d. 31.08., og vi var i øvrigt tæt på højeste vande (kl. 13.20), som gør det svært at finde noget.

Vi kunne ikke ro mellem sandbankerne – selv om det kunne se sådan ud – så vi tog udenom og gik direkte mod Brakør, hvor vi kl. 12.10 landede på den fineste sandstrand lige, hvor Brakør odden begynder. Det var et virkelig dejligt sted: sol, læ for vestenvinden, sandstrand og nemt at komme ind og ud.

Horsens Fjord nordkyst Brakør

Vi spiste frokost og vandrede lidt rund og ledte, men der var ingen tydelige oldsager at finde. Kim havde lokket med noget godt til kaffen, som vi besluttede skulle være ved Brigsted Strand. Vi roede ud fra Brakør og satte snuden næsten stik nord, så vi fulgte den dybe rende i det lavvandede område mellem Brakør og Vorsø, indtil vi kunne se jollerne ved Haldrup Havn; derfra lagde vi kursen om og fortsatte østover mod Brigsted; det blev en kort tur, inden vi gik i land, hvor Ebbevejen til Vorsø begynder. På vej ind til landing havde vi observeret en kajak, der kom østfra; det var Carsten, som kom os i møde. Herligt med den slags uventede møder.

Lidt af udsynet fra Brigsted Strand

Turlederen havde annonceret både bord/bænk og et wc på stedet. Det første var fint; det sidste havde betydelige mangler. Til gengæld nød vi Kims medbragte snøfler, kager og andre godter.

Da vi stod dér på Brigsted Stand og kikkede ud over de åbne strandenge med skotsk højlandskvæg med glade kalve og en lille gruppe heste bl.a. en smuk nordbagge mod øst, vandet mod sydøst og den helt tilvoksede Vorsø mod syd, var det næsten som at være inde i et stort, smukt guldalde

Møde ved Brigsted STrams

rmaleri. Det var virkelig flot

.

Nu var der så sidste stræk tilbage til Amstrup. Ruten var lagt af turlederen, og vi roede hjemover uden at gå ind ved Sondrup men direkte mod P-pladsen. Det var fortsat dejlig sol, men det var bestemt frisket noget op, så indimellem var der lidt små-surf, men alt gik snorlige hele vejen tilbage. Eneste uheld var en enkelt vandtur ved udstigning af egen kajak i Amstrup. Det hele blev pakket; retur til Hou, rengøring og hjem.

Når undertegnede turleder og rapportør selv skal sige det: det er en rigtig fin rute, vejret var fint, selskabet fremragende og roningen nydelig, så det blev en virkelig dejlig tur på 22,01 km.

Brakør: Vi leder efter oldsager

Tak for selskabet, Claus