Lørdag var ikke ret gammel, da uret hoppede og sprang på sengekanten. Jeg havde den følelse man har, første arbejdsdag efter ferien.
Men hurtigt gik det op for mig, at det var ikke dén dag, men derimod endnu en fridag, som skulle bruges til at sejle i kajak.
Det var derfor jeg uden større besværgelser og eder, påbegyndte pakning og madpakke tilberedning.
Kl 7 var alle 12 sat stævne i klubben, så biler og trailer kunne pakkes forsvarligt. En af chaufførerne, der havde lovet kajakker på taget, blev af skarpe øjne vurderet til at have taget fejl pga. manglende udstyr, og ville kun blive tildelt én kajak.
Men efter nærmere betænkninger, og de sædvanlige fine løsnings kompromiser i selskabet, finder frivillige deres udstyr frem så situationen reddes, og vi kan stævne ud som planlagt mod Skæring. Helt præcist ved udløbet af Skæring Bæk.
Der er udpakning, klargøring fintuning, indtil én råber ”hvor er den der morgenmad henne”?
En morgenbuffet bliver efterfølgende anrettet på de udmærkede borde der er på stedet. Nogle hævder, at bordene ikke bør bruges som tallerkener, mens andre påpeger det er nødvendigt med en vis mængde skidt, for at bevare sit immunforsvar. Dejligt med meninger, og at ingen føler sig krænket.
Der var ost, ost og ost. Dertil en lille Brie. Men såmænd også syltetøj, både købt som hjemmelavet. Rullepølse og hvad har vi. Tak for Brunch til dem der realiserede det, en dejlig start, som gav masser af energi til dagen.
Nu er det afgang. Klokken er også blevet over 9, så det er på tide. Kursen sættes øst, mod kornmark nummer 2 fra styrbord, hvor man kan se den røde sejlrende bøje nedenfor. Skødshoved.
Der er 5 sekund meter fra syd sydøst, så der er fine bølger. Vi skal over ”Koraldybet”
Efter Anden Verdenskrig blev mellem 17-45.000 tons tyske bomber, miner, granater, krudt, kugler og sprængstoffer af alle slags dumpet i Koraldybet, så der tales om at vi måske kommer til at se den hidtil hurtigste kajak på vandet.
Det går dog ikke så galt, og på trods af den store fare, bliver der spottet en Teist, som dog af andre bliver til en ung sæl. Selv er jeg sikker på det var en russisk ubåd, som vi med nød og næppe undgik,pga. vores hidtil usete manøvredygtighedi at sejle kajak.
Da vi kommer til den modsatte kyst, bryder solen frem, vi kommer i læ og flere får behov for at ændre påklædning. Så en lille mellempause er første stop på turen, nogle bliver i vand, andre går på land.
Omkring kl 11 anløber vi første egentlige pause, efter omtrent 6 km i modvind og bølger. Øhoved. Vejret har ændret sig fra blæst og overskyet, til helt stille og sol. Senere får vi dog fuld fornøjelse af vind uden beskyttende landskaber.
Det er meget nemmere nu. Vinden skubber os blidt i ryggen, solen varmer og det er pludselig rigtig sommer. Om styrbord får vi et kig til Knebel Vig , hvor sejlskibene både ud og indgående vil krydse vores sejlrute. Vi får listet os over uden problemer, og går op langs kysten. Digesvaler flyver omkring og fodrer yngel i hullerne på skrænterne, korn og græs dufter, mens sommervinden endnu hjælper os på vej.
Ved Vrinners Hoved stikker vi over Egns Vig, og rammer Nappedam strand omtrent kl 13.
Så er der frokost.
Med udsigt til både slot, strand og sol, indtages frokosten i højt humør. Især nok fordi der er rigtige toiletter til fri afbenyttelse, men også fordi der kan købes is. Dog kun hvis man kan vække et medlem af sejlklubben til at låse op og betjene. Men det er jo blot en detalje, for sådan en flok sørøvere på togt.
Der blev tørret tæer, telefoner og kajakker, hvilet ud og grinet. Vi var vel egentlig over halvvejs, men der var til gengæld udsigt til frisk vind lige i smasken, resten af dagen.
Ned i hullet og afsted mod Kaløvig Slotsruin. Det var Kong Erik Menved, der efter at have nedkæmpet et jysk bondeoprør i år 1313, lod borgen opføre. Kalø var yderst velbefæstet, og man behøver ikke undre sig over, at ingen skriftlige kilder omtaler, at slottet nogensinde skal være forsøgt belejret eller taget ved storm, hverken af oprørske bønder eller invaderende soldater. Men de havde sikkert heller ikke kajakker på den tid på de kanter, eller krigere fra Hou, så måske kunne historien have set anderledes ud.
Rundt spidsen at ruinen, får vi fuld glæde af såvel vind som bølger. Jeg er meget fokuseret, da det kun er anden gang jeg prøver den slags vand. Der er nu noget i at sidde – og nu bliver jeg måske en smule krænkende – men med røven i vandskorpen, og se sidemanden hoppe op og ned, så man kun lige kan se det øverste af ham.
Der bliver sagt kurs ”bondegård med rødt tag og noget hvidt til højre” Det betyder bølgerne kommer ind foran for tværs til bagbord. Det gør også, at min kajak af og til ønsker en anden retning end turlederen har udstukket. Der kommer også af og til en sø ind over skuden, nogle gange så høj, at trøjen bliver våd. Jo jeg skal da koncentrere mig, men jeg er på intet tidspunkt i nærheden af at falde i vandet. God erfaring at få. Senere korrigeres kursen mere nordligt, og vi anløber Løgten Gammel strand ca. kl 15. Eller det vil sige næsten alle. En del af gruppen er gået endnu mere nordligt, og har erobret stranden der. En kedelig episode, da kagen er i deres hænder. Men det bliver der rodet bod på ved næste stop.
Vi sejler langs kysten med dejligt gyngende vand, kærestepar på stranden der troede de var alene, Vosnæs Pynt, Havskov og endelig Studstrup Strandpark, hvor en tiltrængt kage med både gulerødder og kokos spises op til sidste krumme. Tak for kage!
Nu sidste etape, først i læ af det imponerende Studstupværk, der over 2 år og for 1,3 mia kroner er blevet bygget om fra kul, til nu at producere varme og el på op til 800.000 tons træpiller årligt, importeret fra Europa og Nordamerika. Varmen går i rør helt ned til Hou, og det fortælles, at der på en sommerdag kan gå 12 timer, før det fjernvarmevand der er sendt ud fra værket, når Hou.
Omkring hjørnet af Studstrupværket er vi alle klumpet sammen, og får frisk vind direkte på frakken. Det er lige op og ned af molen, så der er noget rodet vand med krabbebølger og frem og tilbage, så vi skal holde tungen lige i munden. Alle kommer igennem, og vi strider os mod målet forbi Kaløvig Bådelaug , da de forreste bliver råbt an, vi skal vente på hinanden. Selv ikke til sidst slækkes der på sikkerheden, og den fælles opgave at passe på hinanden, og det er godt.
De sidste 2 km er over meget lav strandbund. Det blæser godt, og mange sejler mellem første og anden revle. Derfor rammer pagajen hele tiden sandbunden, og gør ordentlig sejlads umulig. Men vi kommer alle tilbage på stranden, får tørt på, pakket og ruller mod Hou.
Den socialdemokratiske by har overdrevet det røde budskab lidt, og også indført rød bølge på lysreguleringerne. Men vi kom dog igennem, og anløb HKK ca kl 19, så med rengøring og nedsvælgning af den sidste lunkne kaffe, var vi på godt 13 begivenhedsrige og dejlige timer.
Tak for godt selskab, logistik, iscenesættelse og billederne fra Allan.
Comments