Skrevet af Søren Hebsgård Knudsen
Hou Kajakklub mødetidspunkt 08.45. Pakke biler og trailer, og vi ankom i fin stil til Vestemølle, et perfekt ladested med toiletforhold, tørskos isætning og tag over morgenbuffet.
Igen havde brødsmeden fra Hovedgård bagt de bedste brød, der med smør, ost og pålæg gav endnu en forrygende start på en tur med Hou Kajakklub. Der gik flere snakke om at indføre denne del som en fast rutine på alle ture.
Fra Vestermølle gik kursen mod Kalvø. Øen har formentlig fået sit navn, fordi man i århundreder har ladet kalve græsse på øen. I middelalderen anlagde benediktinermunke et kloster på øen. I dag er øen et yndet mål for bådfolk med madkurv, og helt sikkert der hvor Nak og Æd blev optaget fra. Lidt længere fremme en godt nok død Gedde, men dog alligevel stadig i stand til at vække opmærksomhed fra bunden. Danmarkshistoriens største gedde var Grarup-gedden fra Sønderjylland, fanget i 1929. Den skulle veje 26,5 kg, 150 cm lang og med en omkreds på 63 cm.
Efter cirka 5 kilometers sejlads, omtrent 1,5 time efter afgang, mødte vi en fin strand lige ved golfbanen. Her var der kaffepause, og møde med en 3 personers robåd med 3 ligesindede.
Efter pausen kurs Sct Helene. En lille bitte ø der skulle vise sig at være beboet af en stor mængde larmende grågæs. Vi holdt behørig afstand så vi ikke skulle forstyrre deres reder med æg.
Indgangen ligger lidt skjult, bag sivskove. Men kommer du under jernbanen, er du på rette vej. Der er flere der anbefaler, hvis det skulle være, at sejle videre under motorvejen, op i den næste sø – som stadig er Skanderborg sø – for så at finde Tåning Å, der vil føre dig op i Mossø hvis du lige bærer over ved Fuldbro, og så kan jeg ikke huske mere. Men man skulle kunne komme til Ry uden de store problemer.
Tilbage igen efter at have rundet Sct Helene, nu med et foto forfra for en gangs skyld. Kurs Sct Croix, der er Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub, blev stiftet i 1911. Så efter Skanderborg Søbad/vandrehjemmet, Kano og kajakklubben rammer vi Æbelø, cirka 13 kilometer henne i turen. Øen udforskes, der gøres hvad der skal til frokost, og herlige muffins med himmelbær deles rundt. Der er endda så mange, at der vil være nok til sidste stop, som også bliver endestationen.
Videre langs Slotskirken og boligerne ned til søen. Et noget andet indtryk end det man får oppe fra Adelgade. Eksotiske huse sender tankerne tilbage til måske Venedig eller andre regioner vi engang kunne rejse til.
20 kilometer fik de gæve roere på Rokort denne dag. En virkelig god tur, magelig og god på oplevelser. Tak for planlægningen, transporten, morgenanretningen og ja, det gode selskab og fællesskab.
Comments