Hvor heldig kan man være....sidder i skrivende stund her dagen derpå i øsende regnvejr fyldt med buldrende torden (så var regnen i går ganske uskyldig).
Nå, vi skal lige et døgn tilbage til lørdag den 29.7.2017. Her mødte vi 9 mand op ved klubhuset godt pakket ind i regntøj. Havet viste tænder - skyerne hang lavt og regnen virkede mildest talt irriterende. Heldigvis skulle vi jo på Å sejlads, vejrudsigten lovede bedring plus Finn`s lovning på kage og lidt små vitser fik humør barometret i vejret.
Ved Tørskind bro stod tiende mand klar med morgenbrød- tak til Peter. Himlen havde kortvarigt set lysere ud, men nej kaffen blev tyndet og ostemadderne spist lidt hurtigt og så i kajakkerne. JUBI for regnhætter.
Men sikke en Å - god strøm, må atter nævne regnen men her en skøn ting for vi blev mildest talt ført afsted i ganske god fart. Godt at Åen har masser af sving, så vi trods alt fik brug for pagajerne.
Naturen langs Åen er helt fantastisk, masser af smuk skov - skrænter - græssende køer/heste - skønne huse her og der - masser af små og større broer, som vi alle kom under nogle i siddende andre liggende stilling. Fik set lidt fugleliv, hejre, isfugle, svaner og forskellige småfugle jeg ikke kender navnene på. Regnen betød pludselig ikke det store, der bredte sig en ro i et med naturens stilhed. Herfra blev der roet i tavshed - snak - velvære - skønhed, afbrudt af Kiwins skønsang når der blev lidt for stille eller af små rappe kommentarer, som vi jo kender det i Hou Kajakklub.
Første stop blev ved Vingsted centret, hvor to flotte unge fyre fik os dirigeret frem til 3 shelters, vi kunne bruge, inden de var reserveret til bryllupsgæster. Dette krævede en U- vending i stærk strøm - fuld fart på kajakkerne op i modstrøm og ind i en lille sidelomme, der var ganske fyldt med grøn andemad, som flere af os bragte rester af helt hjem til Hou havn.
Galante Helle gik først på land for at trække næste mand op af slisken, og trak så hårdt, at hun smuttede en tur på halen, (hun slog sig heldigvis ikke). Vel i land kunne Finn slet ikke vente, så vi fik jordbær tærte til formiddagskaffen. Tak Finn; den smagte himmelsk.
Nu klarede vejret op. Vi fik lige et kort glimt af solen,inden vi en efter en blev skubbet ned af slisken - visse kajakker stod dog ud fra et lille smalt landgangs bræt, så ingen fik ridser i lakken.
Næste etape var lige så skøn som første, svingene blev dog færre, men masser af træer og grene at styre udenom. Stadig væk fra verdens larm, bortset fra enkelte fly som lettede fra Billund lufthavn nød vi stilheden.
Vi havde alle hørt om det fossende stykke ved Bredstengård, så alle var klar til at holde til højre og hænge fast på tovet, mens en efter en kom op på land. Forholdene blev besigtiget og to mand – Peter og Allan – turde ta´ udfordringen op. HELDIGVIS havde de indprentet sig træet længere fremme, som hænger ud over hele åen, og kun kan passeres højre om.
For mens de gik tilbage for at vippe snuden ud over "faldet", ser resten af os en temmelig stor sten i venstre side (som vist ikke ville flytte sig) - vi holder derefter alle vejret, klar med kameraer, og der kommer Peter flyvende, drejer mod højre uden om både sten og træ (der jubles) og vupti Allan dukker op, flyver ligeledes højre om det hele og væk er de ned af åen. Seje "drenge".
Vi andre må også hilse på det "seje". Nemlig arbejdet med at få kajakkerne transporteret 600 meter ned af en sti.Heldigvis har vi taget to vogne med, så vi piger undgår "lange arme" og mændene, ja de bære. En af de første, der når frem med sin kajak får trådt i en "hunde...."(siger ikke hvem det var), men advarer resten, efterhånden som de når frem.
Nu kan vi ikke klare os længere på jordbærtærten, frem med madpakkerne, vi spiser i tørrevejr. JUBI i skøn stemning med både gode og små dårlige vitser som altid. Da vi igen er klar til afgang. slog Helle atter rumpen (ikke i jorden) men i vandskorpen, men afsted vi kom.
Vi små padler igennem endnu et smukt stykke å, det forandre sig såmænd ikke men Vejle nærmer sig og ligeså gør støjen fra Billundvejen desværre også. For mig svært at indtage, ret forstyrrende. Så passerer vi Vejle midtby iagttaget af byens handlende.
Herefter er der et langt og kedeligt lige stykke gennem havnens industri. Så var det ud i fjorden, hvor vi skulle runde over mod nordsiden til Ro klubbens hus og lystbådehavnen. Hård vind og for nogen træthed og alle fyldt godt op af den skønne sejlads var der ikke stemning for at runde Vejlefjord broens søjler.
el i land kom 5 mand hurtigt i tørt tøj (for åbent skue. Alt var lukket) og tog afsted til Tørskind efter biler og trailer. Resten af os havde god tid til det sidste kaffe og Helles marengshorn. (vil lige sige vi gemte til chaufførerne).
Jeg takker Hou kajakklub og især turleder Allan og alle i skønne medroere for en fantastisk god tur - udtrykt på "Allansk" en fandens god ro tur.
Comments