Skrevet af Søren Hebsgaard Knudsen
For en gangs skyld, var turen med kajak klubben et tidspunkt på dagen, hvor de fleste kunne være med. En lørdag med en vejrudsigt , der ikke ligefrem lovede det bedste vejr.
Der var møde på Hou Havn kl 08.00 til pakning. Kort efter gik det mod Vejle.
4 biler på række, med særdeles sorte skyer, især der hvor vi skulle hen. Og der kóm nedbør. Skybrud i ordets bredeste betydning. Kloakdæksler blev set hoppe op i Horsens. Hagl på størrelse med noget stort, vejbaner der lignede floder. Efter den begyndelse at dømme, ville det blive en tur vådt i vådt.
Men når man kommer nord fra – Hedensted – mod Daugaard, lige ud i rundkørslen i Daugaard, videre ad Korshøjvej, Strandvejen, så åbner landskabet sig, og en betagende udsigt kommer til syne. Da er vejret uden betydning.

Efter lidt bakken og frem og tilbage, fandt vi Daugaard Strand. Der var lidt vej at gå med kajakkerne, men til gengæld meget fine toilet faciliteter, badebroer og strand, så det var et godt udgangspunkt.
Og vejret så ud til at have fået nok af uvejr, der var ikke umiddelbart noget på vej, og man turde håbe på, at Yr, Dmi og de ældste i gruppens gigt signaler, tog fejl – og det gjorde de. Et formidabelt vejr, ikke for meget, ikke for lidt. Flot tilrettelagt.
Omkring 9.30 gik kuren stik syd, stævnen mod Sellerup Strand. Det eneste kryds på turen, lige lidt over 2 km. Men hvem ved, hvad der gemmer sig i dybet. Her er fx et udklip fra en beretning fra 1910:
”En mandag formiddag i juli 1910 låste Matilde de Maree døren til sin lille købmandsbutik i Skibet lidt uden for Vejle. Hun skulle ud på sin sædvanlige spadseretur, der blandt andet førte hende over broen ved Vejle å. Undervejs passerede hun Skibet Station, hvor hun hilste på stationsforstanderinden, Jørgine Bruhn, der netop havde givet afgangssignal til persontoget mod Vejle.
Matilde fortsatte ud til åen, og gik op på den gamle træbro, hvor hun et øjeblik stod og kiggede ned i vandet. Hun spekulerede på at vende om og gå hjem, da hendes blik pludselig fangede noget. Fra det sidste sving, ca. 200 meter før træbroen, kom noget stort svømmende direkte imod hende. Det ukendte efterlod en bred kølvandstribe, og satte åen i så meget oprør, at bølgerne skvulpede op på bredderne. I det øjeblik gespenstet passerede broen, skreg Matilde og styrtede bevidstløs om.
Heldigvis havde stationsforstanderinden hørt skriget, og kom Matilde til undsætning. Da hun nåede broen var åen stadig i oprør, men gespenstet var væk. Matilde lå og våndede sig, hun var faldet så uheldigt, at det ene ben dinglede ud over broens kant. Hun blev hjulpet op og hen til Skibet station.
Her fortalte Matilde chokeret om sin oplevelse. Hun var sikker i sin sag. Hun havde set Midgårdsormen svømme forbi”

Vel ovre på den anden side, vest på langs kysten ved Andkær Vig, med kurs mod Befrielses stenen i Saltbæk Vig. Et ”Must See” punkt. Opildnede af den forestående begivenhed, og afsløringen af en mindesten, gik alle i land, og startede vandringen efter seværdigheden.
Missionen lykkedes ikke! Det fortælles dog, at stenen er skjult i en privat have, og selv om vi kom fra søsiden som vores forfædre, var klar til at røve og voldtage alt på vor vej, var der ganske tomt for såvel mennesker som befrielses sten, og vi måtte gå tomhændede tilbage i bådene.
Der var ikke spor af hån til turlederen, men den sædvanlige ”det er da helt ok” stemning. Og kommentarer om at research måske havde være på sin plads, var der ingen af….
Videre afsted ind under broen. En sjov oplevelse, men ikke så sjov som vi senere skulle opleve, ved at sejle ind under noget.
For inde i Vejle Havn ligger Fjordenhus. Vejles nye ikoniske bygning, som den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og hans studio har designet. Der præsenteres nye byggeteknikker og kunstværker, forenet i en bygning, hvor stueetagen er åben for offentligheden mellem kl. 07.00 og 24.00

Efter al den kultur, var det blevet tid til frokost. Vejle Kajakklub skulle have udmærkede faciliteter, og i det mindste en bro man kunne komme op ved. Så den ene gruppe sejlede ud og rundt om lystbådehavnen, og ankom i god til Vejle Kajakklub, der ligger som en lille tange ud i havnen. Den anden gruppe havde valgt at gå ind i lystbådehavnen, og via åbninger hist og her ankom de et par minutter efter til destinationen.
Nu ikke noget dårligt om Hou kajakklub´s faciliteter. Men her i Vejle var der tale om et luksus byggeri, med store klub lokaler, bad/toilet, køkken, fantastisk udsigt over havnen og med broen lidt længere ude.
Et venligt medlem tilbød os adgang til lokalerne, som vel nærmest alle deltagere på turen benyttede sig af.

Hvor er det egentlig rart at have adgang til lidt civilisation på sådan en kajaktur. Helt opfyldte og udtømte gik turen videre østpå.
Nu var vejret rigtig godt, og der blev under broen igen forsøgt at få nogen til at svare på, hvad Møller drikker. Enten havde de for svage stemmer dem der råbte, eller også er der for højt op, for der kom ikke noget svar.
Hen forbi Bredballe, hvor Fjorden, husene og bilerne også bliver bredere, nærmede vi os Tirsbæk Strand. Det blev besluttet at gå i land, da der igen var et velvalgt pit stop til rådighed. Denne gang bød det ikke kun på toiletter, men også på ishus, hotdogs, bænke og brudepar der skulle fotograferes.

Opløftet af is, kage og kaffe gik det nemt mod Daugaard. Der blev diskuteret, om der skulle indbygges en afstikker til Træskohage Fyr. En lille omvej på 8-10 kilometer. Men da vi anløb morgenes udgangspunkt, var der en stiltiende enighed om, at nu klokken var blevet 4 om eftermiddagen, ja så ville forlængelsen nok betyde, at nogle kom hjem til kold aftensmad og skulder.
Så vi pakkede sammen, tog en pibe og tak for i dag.
Tak John for en vel tilrettelagt tur, med rigtig gode stoppesteder og et perfekt vejr.

Comments