Skrevet af Helle Randrup & Allan Petersen
Turberetning fra Fur turen d. 25. til 27. juni 2021
Helle fortæller fra start til Færker Odde
Fredag i dejligt sommervejr, mødtes mange af de 19 klubmedlemmer på havnen. Der skulle pakkes til den årlige tur til Fur med afgang kl. 15.
Martin, Marianne, Tove, Finn, Finn, Allan, Claus, Joan, Berit, Ejvind, Hanne, Kai og Helle fik pakket trailer og biler. Alt var med, dog manglede Joan en lille detalje. Sit ro-tøj og Helle havde lovet, at tage champagneglas med. Vi fik hentet det glemte på vejen.
De mange biler flugtes ad og efter små 2 timer landede vi ved Fur. Vi mener helt bestemt, at der stod KAJAKBANE ved opkørslen til færgen, for vi holdt i bane 3, alle os med kajakker. Det gav ikke god stemning bland de andre bilister da vi kørte om bord. Vrede overhalinger… Nå, alle kom med den lille færge over.
Ved Stenøre var Alice og Kiwin, John og Peter allerede installeret. Peter var roet til Fur fra Løgstør. Godt gået.
Hurtigt blev teltene – næsten - sat op, Allan holdt strengt på, at vi skulle være på Færgekroen kl. 17.45 som aftalt med krofatter. Og vi var der til tiden. Ellen og Kim kom så med næste færge og så var vi endelig samlet.
Claus og Helle havde i år valgt luksuskøjer. Nemlig Karlekammeret og Pigekammeret på kroen.
Aftenens menu havde vi bestemt på forhånd. Så næsten samtidig fik vi godt øl og vores retter mad. Kæmpe store portioner. Kiwin havde bestilt forret. Det fik han ikke.
Med fyldte maver, trissede vi tilbage til Fur Hytten. Alice havde dog lige været omkring havnen for at se om der stadigvæk var gode is. Det var der! Hjemme blev vi færdiginstalleret og så kom hyggen frem. Lidt mere øl, et par flasker rom, portvin, tonic og kaffe med chokolader. Det var den skønneste sommeraften med rigtig dejligt humør. Senere i den lyse sommeraften, tørnede folk ind i telt, køjer eller på kroen. Berit måtte flytte op i sejlklubben pga. myg og fluer.
Natten forløb som sådan nogle nætter nu gør med snorken, gasser og knirkende luftmadrasser.
Som de tidligere år, er man tidligt oppe for at lave spandevis af kaffe og anrette den lækreste morgenmad. Joan havde sørget for frisk frugt, pålæg, juice - ja alt godt. Jeg havde bestilt 40 rundstykker i Brugsen og kunne hente dem kl. 7.30. Marianne var hyttens ”tante”, som bare sørgede så godt for os alle sammen. Kaffebrygning og omsorg. Der blev lavet frokostmadkasser til turen, fyldt termokander og så pakkede vi kajakker. Vejrudsigten sagde ikke helt det lovede vejr, men det blæste kun 4-5 m/s og var let overskyet.
Kl. 8.45 vinkede vi farvel til Marianne. Hun ville leje en elcykel og drøne rundt på øen og prøve at finde os et sted derude omkring.
Vi roede omkring havneindløbet og vest om øen i urets retning. Her var de første kilometer i pæn vind og bølgerne slog godt omkring kajakkerne. Kim fandt hurtigt fortroppen og fulgte kystlinjen. Vi andre kom efter, så en sæl og oppe på nordsiden gik vi i land 1. gang. En stenet flot klippekyst med den flotte karakteristiske klint. Her blev ledt efter sten og fossiler, men der var vist ikke rigtig bid.
Ud igen og videre ned ad nordsiden. Her er bare så smukt. Livø lå lige derovre og ventede på besøg. Nede ved Færker Odde gik vi ind for at spise frokost. Marianne kom drønene på sin cykel, vild glad af oplevelser fra jernhesten. En god pause med den dejligste frokost. Her havde Claus atter engang sørget for lækkerier til frokosten, alt lige fra radiser, salat, grønt, humus og dejligt kødpålæg. Tove fik et par souvenirs med hjem fra heden. 2 flåter som vi fik fjernet uden at de havde lavet ballade.
Her sagde vi farvel til Peter, Kai, Allan, Finn, Berit, Ellen, Finn, Ejvind, Joan og Claus. De tog den lige linje over til Livø.
Vi andre, Kim, Tove, Hanne, Alice, Kiwin, John, Martin og jeg tog omkring Færker Odde og ned langs østsiden og hjem til Stenøre. Åh, der var modvind. Vi stred os igennem og tænkte på de andre, at de ville få noget at arbejde med, når de havde været på Livø.
Vel hjemme igen, stod Marianne og Mathias (den gale søulk) og ventede på os. Mathias havde sin kikkert med og havde, vanen tro, holdt øje med os. Så hoppede Kim i vandet, så Tove, derefter Alice og så måtte jeg vel også i.
Vi fik tørt tøj på, en øl, tog forskud på hyggen og nød vores 26 km og sad og ventede på, at de andre skulle komme rundt om Grønner Odde. Og der kom de; 10 kajakker drejede omkring og Fur hyttens kikkert gik på omgang. Var de nu med alle sammen.
Ind stævnede først Peter, så Claus og derefter alle de andre trætte og mega seje roere. Joan og Berit er roere fra sidste år. Det er total sejt at lægge ud med 38 km. Tillykke med det. Herefter sprang også Biograf Finn og Berit i vandet. Peter og Joan svømmede hen for at klappe Fulton bagi.
Så blev det tid til dagens bobler og Hannes lækre kage. Masser af bobler for alle dem som kom rundt om øerne første gang. En dejlig tradition.
Og så kom der fodbold. Danmark- Wales. 4-0 Stor jubel hos herrerne ved hytten og damerne oppe på 1. sal i varmen.
Kl. 20 havde turlederen sørget for aftensmad på kroen igen. Stegt flæsk og persillesovs. Det var dog ikke alle, som synes det var det lækreste. Det var måske også lige vel stegt…. Ellen havde bestilt vegetar tallerken. Det gør hun så nok ikke igen på Fur Færgekro. De rødbedebøffer fandtes nok bedre andre steder. Ellers var der stjerneskud i forskellige størrelser og kæmpe wienerschnitzler.
Efter middagen, og de nu meget røde kinder hos os efter en dag på havet, tog vi tilbage til pladsen og hyggede endnu mere. Nu var der flere forskellige slags rom, portvin, vine og øl. De gode røverhistorier og snakke kom frem. Vi var trætte og glade efter en pragtfuld dag på Limfjorden. Nød den nu stille smukke aften og inden midnat var der atter stille ved hytten på Fur.
Allan fortæller fra Færker Odde og til hjemkomst
Efter et dejligt ophold på Færker Odde, hvor nogle nød godt af de fine indkøb, som Claus havde foretaget og andre blot nøjedes med at fordøje maden fra Fur Færgekro fra dagen før, delte holdet sig op i 2 grupper.
Den ene gruppe tog retning mod Fur Hytten.
Og den anden gruppe skulle lige ud og vende Livø.
Da det blæste en smule og bølgerne nu var blevet højere end de lovede 40 centimeter, lagde vi gruppen op på linje, så vi hele tiden kunne se hinanden og reagere, hvis der skete uheld eller andet. Til alles ros skal det allerede nu siges, at formationen blev holdt både over til og hjem fra Livø.
Der blev kun talt en smule sammen på turen over til, hvor Livø Tap begynder. Der skulle holdes øje med bølgerne, som blev større undervejs. Men stille og roligt vænnede alle sig til det bølgende vand og der hørtes også et Yippie kay-yay i ny og næ.
Vel ankommet til overbæringsstedet på Livø, blev der strakt ben og tømt støvler.
Herefter roede vi over til havnen og tog på havnerundfart. Det tager omkring 45 sekunder at se havnen. Men så fik Claus øje på Poca. En lettere slidt orange båd, der var oversat med reklamer. Claus kunne fortælle en lang historie om, hvordan båden havde sejlet i Ishavet. Tag fat i Claus og få historien, næste gang du ser ham.
Nogle fandt et hul i havneanlægget, så vi kunne kom ud til stranden igen, hvorefter turen fortsatte rundt om Livø. Lige inden vandet igen begyndte at blive uroligt, tog vi en sidste landing på stranden, og fik fyldt depoterne op, så vi var klar til tilbageturen til Fur.
Det var frisket en anelse op til hjemturen, så der var igen fuld koncentration i starten at turen, men alle fandt stille og roligt ind i rytmen og det var kun en gang imellem, der kom et lille ups. Men snart også lidt udbrud, der viste, at det er sjovt at ro i bølger.
Kursen blev skiftet et par gange for at have det bedste udsyn til, hvor bølgerne kom fra og så var vi lige pludselig ved Færker Odde og efter et ultrakort ophold klar til sidste del af turen.
Da vi kom op til det punkt, hvor vi kunne se Furhytten, deltes gruppen og i flere grupper. Nogle gik i udbrud, andre hyggesnakkede sig hjem og en gruppe på tre, tog ud og rundede Seagull Island.
Da det var en førstegangstur for flere, var de ikke forberedte på, hvor langt det sidste stykke kan føles – især hvis vinden er imod. Det ved de nu. 😊
Denne gruppe nåede op på i alt 38 kilometer. Godt gået af rookierne.
Nååå ja. Så var det tid til champagne og Hannes gode kage.
Søndag - fodtusserne:
Søndag morgen sov de fleste længere end lørdag morgen. Det må skyldes den rigelige mad og al den friske luft.
Og når man kiggede ud over vandet, var der heller ikke grund til at skynde sig. Det hele var lidt gråt i gråt og blæsende. Godt at vi kunne sidde i ly ved huset.
Efterhånden kom alle op – vækket af snak og duften af kaffe. Og så var der igen en dejlig omgang fælles morgenmad med varme rundstykker og meget andet godt.
Herefter blev der truffet forskellige beslutninger. En gruppe besluttede at ro en tur imod Skive og retur. Nogle skulle hjem, og så var der en gruppe, der fik lyst til at stå på faste fødder – eller rettere gå.
Det er denne gruppes tur, der beskrives her.
Efter morgenmaden og en smule oprydning, kørte vi op til Campingpladsen og ramte – næsten i første hug – vejen ned til parkeringspladsen ved vandet.
Herfra gik turen op og ned af den klint, som vi havde beundret fra vandsiden lørdag.
Undervejs til toppen med flagstangen var der flere flotte udsigter:
Vi kunne selvfølgelig ikke bare gå samme vej tilbage. Så vi drejede til venstre ind i landet og kom snart efter til en udsigtsplatform med udsigt over en af hævningerne i landskabet, hvor man tydeligt kunne se de gamle linjer i klinten.
Der var godt gang i kameraerne og der blev taget billeder af landskab, blomster (hjertemedicin – digitalis), stålskulpturer formet som fiskefossiler, hinanden, udsigter og sidst men ikke mindst til glæde for knejterne et gammelt lokomotiv.
Der kom lys i øjnene og der blev pillet ved alle bevægelige dele.
Til sidst blev det dog for meget for tøserne og så måtte vi ud på det sidste stykke vej tilbage til bilerne, og ned til Furhytten.
Her blev der indtaget lidt af hvert, pakket biler og kajakker og ryddet lidt mere op, hvorefter kursen blev sat hjemad. Mange oplevelser rigere.
Vi håber på et snarligt gensyn.