Om det skyldtes, at der blev meldt minus 17 grader ved Silkeborg, at det var lørdag eller noget helt andet, er ikke til at sige.
Faktum er, at det alene var Kai og Allan, der var klar til en tur ud i kulden lørdag formiddag.
Kajakkerne blev lynhurtigt smidt på bilen. En anelse koldt var det jo.
Og så gik turen imod Emborg bro.
Allerede turen derover var spændende. Vejret blev bedre og mere solrigt på vejen, mens temperaturen lå og svingede mellem minus 7 og 10 grader.
Dog skete der noget specielt ved Skanderborg sø. Her var der så meget dis, at vi kørte langs den med en meget grå udsigt til venstre og en meget blå udsigt til højre.
Velankommet til Emborg bro blev kajakkerne hurtigt pakket og set i lyset af den stærke kulde blev kursen sat mod Mossø, idet vi formodede, at der var så meget strøm, at vi ville skulle arbejde os til varmen. Og heldigvis var det præcis det, der skete.
Så efter en meget smuk tur i modstrøm med et rigt fugleliv om ørerne, kom vi op til Mossø. Og her holdt vi så en længere pause i solen og nød stilheden og udsigten til en helt tilfrosset sø, hvor svanerne lå og hyggede sig på isen.
Så var tid til at tage med strømmen op til Gudensøen.
Det gjorde bestemt ikke noget at se de pudrede træer fra den anden side. Igen med glitrende isfugle og dompapper flyvende omkring os.
Jeg kan slet ikke huske, hvornår vi sidst har set så mange forskellige fugle på én tur. Her kan vi blot nævne disse:
Fiskehejre, Sølvhejre og/eller silkehejre, Dompap – rubinen på en solskinsdag, Isfugl – små glitrende ædelsten, Knob- og sangsvane, diverse gæs, Gråand, Hvinand, Grønbenet rørhøne, Musvåge, Blishøne, Stor Skallesluger, Lille Lappedykker, Havørn og diverse andre småfugle.
Det var en smule køligere i stykket mellem Mossø og Gudensøen, men vi må have vænnet os en smule til kulden for der var tid til at sidde og nyde de flotte synsindtryk, som det klare vejr og snekrystallerne gav os hele vejen, og vi var fortsat heldige.
Solen skinnede og forsøgte efter bedste evne at holde os varme. Nå ja, så var der da også en odder, som forsøgte at snige sig forbi langs bredden.
Vel oppe i Gudensøen kunne vi konstatere, at den også var frosset godt til. Vi kunne dog ro over på den modsatte side – i solen og komme et godt stykke op i den, før det var helt slut.
Også her måtte vi overgive os til synet og hvile på pagajen mens vi tog synet ind.
Desværre – alting har en ende – så til sidst måtte vi overgive os og ro tilbage til Emborg bro. Stadig med flot natur på alle sider.
Velankommet til Emborg bro, viste moder Natur sig igen fra den gode side. Den bænk, der ligger, hvor vi trækker kajakkerne op, lå i fuld sol.
Der var kun en ting at gøre. Frem med kaffe og kakao. Og så ren hygge. Denne gang i selskab med en mand fra Gammel Ry, som altid indtog bænken, når hans gåtur bragte ham forbi.
Solen havde nu fået så meget magt, at ingen af os frøs, da vi pakkede kajakkerne ned og satte kursen mod Hou.
Undervejs til Hou forsvandt solen dog, hvilket blot bekræftede os i at vi havde været meget heldige med valg at tidspunkt.
Det blev til 12 gode kilometer.
Og en lille opfordring til sidst. Hvis Emborg kommer på turskemaet en anden gang, hvor frosten er enerådende, så slå til og tag med på tur.
Og så lige et par billeder til at slutte af på:
