En lidt anderledes turberetning fra vores 20 års jubilæum den 13. juni 2025

Venligst skrevet af Claus Andreasen

Indbydelse til 20 års jubilæum

Hvorfor holdt vi fest?

Hou Kajak Klub blev stiftet mandag d. 13. juni 2005. Initiativtager og første formand var Claus Jensen. Initiativet viste sig levedygtigt, og det var en af grundene til, at det blev besluttet at fejre 20-års dagen.

Plakat fra den stiftende generalforsamling

Indbydelse til den stiftende generalforsamling

Da vi også fejrede 10-årsdagen lørdag d. 13. juni 2015, har vi hermed lagt grunden til en tradition med 10-årsfester.

20 årsfesten

Det startede i efteråret 2024: formanden nævnte igen og igen på bestyrelsesmøderne, at vi havde 20-års jubilæum i 2025. Resten af bestyrelsen svarede i kor: Ok, nå, lyder hyggeligt. Med små ord og store fagter forsøgte vi menige medlemmer af bestyrelsen at undslå os videre arbejde i den anledning. Men der blev insisteret og i begyndelsen af 2025 havde en lille gruppe på 2 accepteret at være festkomite: Helle Jensen og Lene Fich.

Hvorfor en fest? simpelthen fordi det er en god ide; vi har en god historie; nogen har startet det, andre har fulgt op, og sådan vil det blive ved, og en fest kan man da altid bruge.

Så gik det i gang: plan, hvor, hvornår, hvem skulle inviteres, lav oversigt over alle medlemmer fra 2005 til 2025 og så videre. Det var helt klart, at alle medlemmer inkl. partnere skulle inviteres. Derudover blev tidligere formænd inviteret samt Odders borgmester Lone Jacobi. Hun sendte en særlig og meget varm lykønskning til klubben, som hun selv har været medlem af. Vi blev 41 glade deltagere.

Der blev lavet en slags budget, der først og fremmest blev brugt til hårde forhandlinger med Köst. Datoen var klar. Det var heldigvis en fredag og endda den 13!! men så kunne vi da feste på selve dagen.

Det blev en fest i egne, gode omgivelser: Hou Havn. Köst var et naturligt valg for middag og klubhuset en fin ramme for modtagelse og afslutning.

Ved modtagelsen fredag eftermiddag var der ikke bare en god og herlig stemning, der blev fint suppleret af drinks; formand Allan gengav i en kort tale vigtige punkter i klubbens historie, hvorunder der blev rettet en særlig tak til tidligere formænd: Claus Jensen, Orla Rasmussen, Helle Randrup Larsen, Joan Olsen, som alle var til stede og herunder en særlig tak til Claus Jensen, som initiativtager til klubben i 2005.

Kun fem formænd på 30 år er da udtryk for en vis stabilitet.

I samlet formation og næsten to-og-to gik vi i en noget løssluppen kajak-gruppe over til Köst, hvor en dejlig buffet ventede os. De aftalte to genstande pr. person blev hældt op i fine, store glas i et sådant omfang, at flere begyndte at drøfte, hvor meget begrebet ”én genstand” egentligt er.

Efter et herligt måltid vendte vi tilbage til Klubhuset til kaffe og kager bagt med kærlig hånd af frivillige kagebagere. De var gode! Mums. Der var pyntet op, lavet kaffe (festkomiteens folk havde travlt; tak) og så var der ellers vand og øl til rådighed for folket.

Kasserer Søren havde indkøbt midtjyske kvalitetsvarer fra Hancock. Mange supplerede disse fortrinlige varer med medbragte alternativer / supplementer. Heller ikke ringe.

Et kagebord så fint -

med den fineste kajakroer

og ny-klassikeren: kager og høkerbajer

Inden folket blev sluppet helt frit, skulle de dog lige gennem en quiz udfærdiget af bestyrelsen. Bordene var stillet op med et passende antal stole, så de 41 gæster var blevet jævnt placeret. Og så startede kaos. Al erfaring siger, at det er nemmere at give en kollektiv besked til en børnehaveklasse end til en gruppe voksne. Det er fortsat en korrekt iagttagelse.

Der var udtænkt 20 fine spørgsmål med udgangspunkt i klubbens historie og vores lokale rovand. Der var 3 svarmuligheder og ca. 30 sekunders svartid pr. spørgsmål. Visse spørgsmål vakte diskussion, og nogle svar udløste markant klare indvendinger. Man kan vel sige, det verbalt set var en ganske opløftende dyst med få tavse stemmer, vi gik igennem. Der blev dog fundet et stærkt besat vinderhold, hvor hver deltager modtog klubbens fornemme pris for en særlig anerkendelsesværdig indsats: lakridspiben.

Derefter var der frit slag, og de der ikke allerede have høreskader af samtalestøj, kunne nemt have fået det, for der var lystigt gang i den. Og det fortsatte og fortsatte – også til langt efter denne skribents – og en del andres - sengetid. Der berettes dog om et gevaldigt hyggeligt nattesæde med diverse, herunder en flaske god gin.

Sådan blev det i hvert fald berettet til denne referent, da nogle af os mødtes om morgenen til Havnens Dag, hvor én af deltagerne i nattesædet hårdt ramt måtte konstatere, at ”det bliver vist en lang dag.” Han fik derfor fri en times tid før os andre.

Tilbage er nu bare at konstatere, at det blev en dejlig aften, som alle deltagere honorerede ved stort, livfuldt og engageret fremmøde, så mon ikke 30-års jubilæet også er værd at se frem til?