Sidste weekend i juni gik turen til Fur. Jeg havde fridag og var kørt i forvejen – og havde hentet nøglen til Fur-hytten hos Tove i Skive. Hytten ejes af de nordjyske roklubber og ligger lige op ad Furs roklubs nyere lokaler.
Fur er jo godt forsynet med færgetransport. Der er afgang hver 15 minut fra kl. 6-18. Hver halve time fra kl. 18-24 og hver time om natten. Det var jo studentertid, så kaptajnen lavede lige en ”720-graders”-rotation på den lille overfart. Til stor moro for alle passagerer – ikke mindst en lastbilfuld glade og ”småfulde” studenter.
Jeg fandt hytten og slog telt op og nød solen.
Ved halv syv-tid ankom turleder Kai, Peter van Gils og Svend i Svends Fiat Punto Star! – med trailer. De var godt og sikkert kørende.
D´herrer flyttede ind i hytten – og så gik turen selvfølgelig til Færgekroen til herlige stegte rødspætter.
Efter en lille vandretur i solskin, diskuterede vi vejrmeldingerne hjemme ved hytten - med debat om hvorvidt norske yr.no eller DMI kunne få ret. Begge institutter var enige om, at der vil komme noget regn – og om at det ville være vindstille om morgenen, men ville blæse op fra NV om eftermiddagen. DMI var noget meget pessimistisk end yr.
En flink mand fra roklubben kom forbi og spurgte, om vi ville have låne en nøgle, så vi kunne komme i bad i klubben – til 20 kr/bad. Jo tak, det ville vi da gerne. Jeg fik en rundvisning i den fine roklub og en længere snak om byggeriet, EU-støtte og momsregnskaber.
Lørdag stod vi planmæssigt op i silende småregn ved 5-tiden. Vi nød en hyggelig morgenmad, konstaterede at det sikkert ikke ville holde op med at dryppe, pakkede kajakker og tog af sted på det flade vand. Der er ingen tvivl om, at det bedste sted at være, når det regner – er i en kajak. Vi slog lige et smut ud til ”Fugleøen”, der var fyldt med ynglende skarver, der ikke var ubetinget begejstret for vores morgenvisit.
Vi roede mod nord mod Færker Odde. Solen kiggede frem og spejderbørn fra en hængekøje-lejr virkede venligt God morgen til os. Rundt om odden regnede det igen og gik vi i flydende tænkebox. Skulle vi tage til Livø? Tja – det var fladt vand. Men 4 km´s kryds i diset regnvejr var ikke lige det mest tillokkende. Og hvis meteorologerne fik ret, kunne vi få sidevind på hjemvejen. Beslutningen blev, at vi fortsatte rundt om Fur.
Nu holdt det op med at regne ”lidt”. Det silede stille ned. Vi var lige et kort smut i land ved Den røde sten, med tisseture i en charmerende, men dog temmelig urinduftende, grotte. Og så hurtigt i kajakkerne i tørvejr under overtrækket igen.
Det er bare så smukt på nordkysten! Høje molerskrænter med tydelige askelag, mange jordskred og fossiler. I det flade vand kunne vi komme helt ind under land og nyde sceneriet. Specielt én meget stor aflejring bragte overvejelser: Var det en forstenet havskildpadde – 10 meter over havet? Jeg tog en masse fotos undervejs.
Vi måtte også lige et smut ud i disen til en stor muslingefarm med maleriske plastpotter. Vi havde jo efterhånden været længe ude i regnen – og det faldt mig ind: ” Er jeg den eneste, der har våde ærmer?” Næh – vi var alle ved at være godt gennemblødte. Ingen brokkede sig – men vi droppede at gå mere i land undervejs.
De tre mænd virker umiddelbart flinke og rare. Men det er de rene terrorister på bunden. Ved færgelejet planlagde de angreb og ville borde færgen. Hvis altså bare det lige kunne passe med timingen... Det gjorde det heldigvis ikke.
Vi var allerede tilbage ved hytten ved 11-tiden, efter 23 km og temmelig kolde. Så nu var vi glade for nøglen til roklubben og muligheden for et varmt bad. En robåd inde i klubben blev omdannet til tørrestativ til alt vort pladdervåde grej.
Vi besluttede at droppe madpakken og spise frokost på Fur Bryghus. Jeg tilbød at agere chauffør i Svends Star, så mændene kunne smage det dejlige bryg. Et hyggeligt og bestemt anbefalelsesværdig sted, med god mad - og folk strømmede til.
Vi måtte jo finde ud af, om skildpadden var en skildpadde. Så mine foto blev gransket. Der var gået 30 minutter fra afgang fra Den røde sten til fossilet. Vi havde jo nydt turen og roet meget langsomt… så Kai spåede, at han kunne finde det rette sted på stranden. Dér måtte vi hen. Nu i tørvejr.
Øen er fuld af fisk. En masse støbte og malede fisk. Fur Fiske-Parade pryder vejkanterne. ”Fisk”, ”Fisk”, ”Fisk” – lød det undervejs.
D´herrer og Svends bil blev udfordret med små, smalle, mudrede og kuperede veje – og mig hjulspindende bag rattet. Svend blev bekymret, da en krap – var det fra radioen – hoppede ud under kørslen.
Vi var kørt forkert og fik nogle spændende kilometer, inden Kai fik os på sporet igen. Vi parkerede og gik en smuk tur gennem skov og på stand. Det lykkedes at finde fossilet og teorierne var mange men uvisse. Turlederen er jo en stenmand – så vi nød den dejlige ”svine-strand”, som han kalder det. Altså en strand, hvor man let kan finde søpindsvin! Og masser af fossiler og smukke sten. Tyskere med fossilhammere og sammenklappede paraplyer vældede frem. Det var stadig totalt fladt vand.
Tilbage i Star´en begyndte det at øsregne. Så vi nød den flotte molerknold ”Bispehuen” fra bilen.
Men så var det slut med regnen. Resten af eftermiddagen og aftenen nød vi i tørvejr og solskin. Og med øl og Kais smagfulde rom. Jeg havde vist fået skruet for meget op for køleskabet dagen før, for grillbøfferne var blevet frosne – og skulle lige have lidt tid til at tø op.
Svend kræsede om os – og lavede forret og salat, mens Peter præsenterede sine utallige lækkerier som chips, kiks og lakridser.
Grunden foran hytten og badebroen er offentlig. En flok unge, leende og glade studiner ankom til den åbenbart traditionsrige nøgenbadetur, der skulle give ”klip i huen”. Badeturen skulle foregå kun iført studenterhue. Der var en mor med som anstandsdame. Så da de begyndte at tage tøjet af – stod hun, mente herrerne, i vejen med et stort tæppe, inden de bare piger løb ud på broen og forsvandt hvinende i de kølige bølger. Kai og Peter satte sig til rette og nød udsigten. De ville gerne fotografere men ikke stemples som gamle grise.
En flot aften med fin farverig himmel.
Det blæste op i løbet af natten. Både DMI og yr var altså temmelig forskudte i tid. Vinden kom fra N. Vi lagde ud søndag morgen med at ro nordpå som dagen før. I strid modvind. Der skulle arbejdes for hver meter, men det var en jævn vind – uden overraskelser. Efter 1½-2 timer nåede i sydsiden af Færker Odde, gik i land og inspicerede nordkysten. Jeg smed sige-fra-kortet og havde ikke lyst til at strides med kysten. Så vi vendte om og legede i bølgerne på vej tilbage. Rundt om færgelejet og om på vestsiden, hvor der var læ.
I land til frokost og mere stenkiggeri. Kajakken blev hurtig tungere af sten, der uundgåeligt skulle med hjem til fastlandet. Og så længe de er mindre end hat! – er det ok. Peter skulle jo hjem til WM-kampen med Holland, så vi roede tilbage og gik i gang med oprydningen. Det blev til 22 km søndag – 1 km mindre end dagen før.
Jeg vinkede farvel til Star´en, pillede mit telt ned og tog på visit hos en veninde, der for nylig var flyttet til øen. Mandag var det stille vejr og solskin hele dagen.
Comments