Først skulle der 12 afsted med en extra-tur om søndagen, men efter et betragteligt deltagerfald var der kun 7 friske roere, der tog afsted: Peter E. Sørensen (kompetent turleder), Allan Petersen, Lene Petersen, Finn Haugaard Jakobsen (unge Finn), Finn Holmgaard, Lars Grønlund og undertegnede skribent.
Der var den velkendte, hyggelige trummerum ved pakningen i Hou kl 6.30 og så afsted. Vi medbragte selv morgenmad og havde fået adgang til et lille, fint spiselokale på Tørring Camping, hvor vi også fik afleveret bilnøgler til flytte-fatter. God start – dog regnfyldt og med ganske meget vand i åen.
(Klar, parat, Ro!)
Afsted vi drog under lystig snak igennem de monster-mange sving på de første 10 km. Mon ikke vi på den strækning når at ro i alle kendte kompasretninger? Det tror jeg; det føles i hvert fald sådan. Vi kom forbi Verdens Ende og videre til Åle Teltplads (de første knap 11 km) med vort første og klart velfortjente kaffestop. Hér tog regnen til, så 7 våde roere søgte ly under lige så våde træer.
Af en eller anden grund virkede det til, at regnen virkelig stod ned i stænger, hver gang vi gik i land. Det var heldigvis ikke koldt, og den forudsagte ret heftige vind slog slet ikke igennem med den forventede kraft nede i vores højde - tak for det.
(Aale Teltplads er normalt et godt stoppested.)
Fra Åle Teltplads stod den på jævn, målrettet roning mod nord – med afvigelser - og det planlagte frokoststop. Undervejs fortsatte det med både sol og regn, store og små grene i og lige over vandet og mængder af andemad. Grene og hegnspæle skal man passe på, og det gjorde vi: der skete ikke nogen uheld. Der blev brugt en del kræfter på svingene, for strømmen var stærk, hvirvlerne mangfoldige og til tider lunefulde.
Og så kom meldingen fra forreste roer: Åen er spærret! Jep, helt rigtigt! en fuldstændig tæt spærring af grene, græs, andemad, blade, en sandal og you name it gik fra bred til bred i et af svingene. Man kunne formentligt gå på den. Det var fuldstændig som sidste år og præcis samme sted, ca. 1,5 km før Gudenå Camping og Kanoudlejning Bræstrup. Der var ingen vej uden om: vi måtte hugge os vej igennem og uden medbragte macheter, havde vi kun kajakkerne som våben.
(Peter forcerer spærringen i 2023)
(Eivind forcerer spærringen i 2022)
Med langt tilløb, fuld fart og præcis styring lykkedes det den frygtløse turleder som den første at møve sig igennem. Da Lars senere kom igennem, blev hans slæbetov etableret som trække-tov til de efterfølgende.
Det hjalp noget, men anstrengende var det for os alle sammen.
(Hårdt arbejde er en del af roernes glæder!)
Vi kunne herefter puste ud og fortsætte mod frokosten. Det var fra start forventet, at vi ville blive nødt til at bøje nakken (forover!!), når vi skulle under broerne. Den eneste virkelig store udfordring kom dog kort efter spærringen, da vi skulle under Bresten Bro, dvs. lidt over midtvejs på den 41 km lange rotur. Der var god fart på vandet gennem det store hovedfag og de 2 smallere sidefag og MEGET lavt til undersiden af betonloftet. Nogle kom selv fint igennem; nogle lagde sig sammen i tæt, flad flåde (det kan anbefales), mens undertegnede valgte en single-tur gennem det ene sidefag (det kan ikke anbefales!). Af med hatten og liggende fladt hen over fordækket drev jeg egentligt meget roligt ind under broen, hvor betonen lige nev mig lidt i nakken undervejs; da kajakspidsen var på vej ud forbi bropillen, var der lige en lille strømhvirvel, der greb stævnen og satte den tilbage og ind i bropillens beton, hvorpå strømmen lynhurtigt skubbede på bagenden, så kajakken lagde sig på tværs af strømmen, og sekundet efter lå jeg i vandet, mens den gråbrune, grumsede Gudenå flød henover og omkring mig. Pagaj, vandflaske og hat flød lystigt videre.
Jeg kunne bunde det meste af tiden (der var dyb mudder flere steder), og jeg var tæt på bredden, hvor unge Finn lynhurtigt og flot havde manøvreret sig hen, fik fat i kajakken, tømt den for vand og derefter hjalp mig op til fortsat sejlads.
(Smukt udført makkerredning! Tak.)
Der var nu c. 4 km til frokost, så vi fortsatte. Jeg var fyldt med vand, men havde heldigvis min dejlige, vindtætte anorak og merino-trøjer på, så grundlæggende føltes det mere, som om jeg havde en våddragt på, så jeg undlod tøjskifte. Jeg kunne da også stort set holde kroppen nogenlunde varm resten af turen. Mine medsejlendes årvågenhed og opmærksomhed på, om jeg havde det OK, var i sig selv varmende.
Frokoststoppet var på det sædvanlige sted på Bredvad Mølle Kanorasteplads i den lille indsø. Turen ind gennem træerne er altid en oplevelse, men med den høje vandstand føler man sig nærmest oppe i træerne.
Frokosten kom på et godt tidspunkt, selvom den var både våd og kølig for alle. At det ved afgang bl.a. lykkedes mig 2 gange at bordfylde kajakken må som minimum tilskrives manglende opmærksomhed på den meget glatte skråning.
(På vej videre fra frokosten.)
Vi tullede videre i ro og mag med løbende udkik og pas-på råb om grene etc. Nu var det kun at glæde sig til den annoncerede, medbragte, hjemmebagte kage (Lene), som skulle nydes i lyet ved vandkraftværket.et gik fint både igennem røret ved Vestbirk Sø og ad kanalen ned til kraftværket. Der var glat på broen, men alle kom snildt i land og over bakken. Flere brugte de fine to-hjulede kajak-kærrer til at køre kajakken ned på næste niveau.
(Peter står i regnvejr. Kajakkerne til højre ligger stort set i tørvejr!!)
Selvfølgelig begyndte det at regne, da vi ordnede kajakkerne, men så kom kagen frem og bare højden på glasuren bragte fuldt berettiget også mundvandet frem. Det var en god kage.
(Sjælden har man set glasur glimte så smukt)
Herfra var næste spændende fase turen gennem Voervadsbro. Hvor højt ville vandet stå? hvor voldsom ville strømmen være osv. ?
Den slags er altid et hyggeligt samtaleemne, og samtidig var der tid til at nyde køerne langs åen, musvågerne og glenterne over vores hoveder og håbe, at jægerne inde på bredden havde set os. Det havde de vist.
Voervadsbro kom, og alle fulgte parolen om at holde til højre – og at blive ved med det længere end man tror. Det var ikke en voldsom tur, men der var da pænt fat på. Jeg målte højeste hastighed til 11,9 km/t.
(Køerne undrede sig over den slags gæster.)
Derefter var det jo nærmest magelig sejlads resten af vejen til Klostermølle, hvor det selvfølgelig igen begyndte at regne. Bilerne var på parkeringspladsen, og i en fart fik Lars traileren ned til åen og bådene; vi fik det hele læsset på og kørt op til madpakkehuset, hvor vi klædte om til tørt, varmt tøj. Det var skønt, og lakridspiben føltes mere fortjent end længe.
(Ophalerstedet ved Klostermølle er ikke designet til kajakker.)
Og så var det bare afsted til Hou, vask af kajakker og udstyr og så hjem. Tusinde tak for en begivenhedsrig tur kunne vi alle sige til hinanden.
Beretning: Claus Andreasen
Fotos: Allan Petersen og Claus Andreasen
Bonusinfo om afstande:
Gudenåen fra Tørring til Klostermølle fra Tørring til ca. km/aktivitet
Tørring - Aale Bro 11 km Aale 11 kaffestop
Aale Bro - Aastedbro 4 km Aastedbro 15
Aastedbro - Bresten Bro 7 km Bresten Bro 22 ”vandgang”
Bredsten Bro - Bredvad Mølle Rasteplads 4 km Bredvad Mølle Rasteplads 26 frokost
Bredvad Mølle - Vestbirk Vandkraftværk 3 km Vestbirk Vandkraftværk 29 kage
Vestbirk Vandkraftværk - Voervadsbro 6 km Voervadsbro 35
Voervadsbro - Klostermølle 6 km Klostermølle 41 lakridspibe