Helgenæs 3. maj 2020

Øst og vest - Helgenæs har kyst og blæst ;-)

Det skulle have været én fællestur for de 10 roere, som, i hver sine biler, kørte til Helgenæs for at ro om en af dråberne fra næsen på Djursland. Fællesturen omkring Helgenæs blev delt i 2 hold á 5 m/k på østsiden og 5 m på vestsiden.

Læs her 2 vidt forskellige beretninger fra den samme fællestur en forholdsvis blæsende søndag, hvor nogle ville udfordres og andre tog den mere sikre side ;-)

Beretning fra østsiden, af Helle Randrup

Søndag morgen kl. ca. 7.30 mødte Biograf Finn, Allan, Claus, Ellen og de to Helle’er op for at pakke trailer. Vi skulle på tur til Mols.

Afsted det gik gennem det lysegrønne landskab, gennem Århus, Rønde og ud til Drejet ved Olaf Ryes Skanser. Her på vestsiden skulle vi mødes med den anden Finn, John, Kai og Peter som skulle komme med morgenmad. Det blæste en piv storm, ca. 8-9 sek/m. Det blev hurtigt besluttet at vi delte os i to hold. Et blæsevejrsbølgehold som var: Kai, de to Finn’er, John og Peter og et stillevandshold som var: Allan, Claus, Ellen og de to Helle’er.

Da blæsevejrsbølgeholdet havde morgenmaden, spiste de den og stillevandsholdet spiste basserne…

Vi i stillevandsholdet satte i ved 9.30 tiden og rodede mod Slettehagefyr. Ca. 9 km langs den smukkeste kyst med farver som bjergtog os. Alt det lysegrønne, de gule rapsmarker som duftede helt ude på vandet, svaler, musvåger, klinter. Træer som havde klaret vinterens storme og regn og alligevel stod og holdt fast med de sidste rødder, struttede af lysegrønne blade og sagde ”Jeg klarer endnu en sommer...” En enkelt sæl kikkede op af vandet og tænkte sit?

Søndagen havde fået lystfiskerne frem og der blev halet hornfisk ind til mangt et aftensmåltid. Der var faktisk rigtig mange folk på stranden for at vandre, lege eller fiske i behørig afstand fra hinanden, naturligvis.

Da vi nåede til Lushage kunne vi fornemme vinden fra vest og det gav os noget modvind det sidste stykke op til Slettehage. Her måtte vi arbejde lidt for at få fortjent vores madpakke.

Ved Sletterhage landede vi i den stille bugt og fik kajakkerne langt op på den stenede strand. Vi måtte sikre os at bølgerne fra Molslinien ikke trak kajakkerne ud igen. Her var sol og super dejligt. Vi gik en lille tur op for at se på udsigten og for at vente på de 5 andre som skulle komme rundt om fyret. 10 min efter dukkede de op, 4 tørre og EN VÅD, og så kunne vi spise den medbragte mad og de lidt tørre kanalsnegle som jeg havde bagt i aftes, -gærbrød skal spises den samme dag!!!!

Efter en lille times tid skulle vi afsted igen. Ellen ville i først, i det stille vand, men på 1 min kom der bølger og hun måtte ud af kajakken og tømme den for vand. I stille vand igen, satte vi alle i og roede en tur op til fyret bare for at se det og alle de folk som var på tur deroppe. Vi vendte om og tog den flotte tur tilbage til skanserne. 19 (østhold) og 21 km (vesthold) blev det til denne smukke søndag.

Østsiden/stillevandsturen beskrevet af Helle.

Beretning fra vestsiden, af Peter Sørensen

På bedste Coronavis startede turen i en masse biler der ankom til Draget på Helgenæs ved 9 tiden.

Vi var som sædvanligt max 10 personer. Vejret var en smule friskt så vi delte os op i 2 grupper – en gruppe satte i på den lidt udsatte vestside hvor der var pålandsvind og gode bølger, den anden satte i på den mere beskyttede østside – så ville de ro frem og tilbage og vi mødtes ved fyret.

Denne beretning er gruppen der satte i på vestsiden. Vi kom i vandet uden de større problemer og de først 2-3 km var næsten imod vind og bølger så det gik ikke så stærkt og derefter drejede vi sydover og fik bølgerne lidt mere tværs. Ideen var at gå lidt langt ud for dels at få mere runde bølger og så også muligheden for lidt surf på vej retur. Hastigheden steg en del da vi vendte og vi strøg sydpå. Bølgerne var lige små nok til rigtigt at kunne surfe på dem, men ind imellem fik vi da skub på – skide skægt 😊

Alt gik efter planen og vi var faktisk næsten ved fyret da jeg valgte at lave en halv grønlænder – hmm så lå man der i vandet langt fra land, men med god hjælp af mine venner, fik vi styr på det hele og alt gik godt.

Som gammel dykker er jeg opdraget til at uheld sker ind imellem. Man skal gøre alt for at undgå dem, men når det sker, er det meget vigtigt at lære af dem, så her er 6 ting jeg blev mindet om, og som andre nok kan bruge.

1. Først og fremmest – det skete da vi havde overstået det værste – bølgerne var slet ikke et problem på det tidspunkt, så uopmærksomhed, og det at man lige slappede lidt for meget af efter at været koncentreret i lang tid – klassiker – uheld sker ofte når man mindst venter dem, og mange gange når man føler at man er i mål og paraderne er nede – Jeg aner ikke hvordan det skete, men det gik stærkt.

2. Jeg lavede begynderfejlen og mistede pagajen – måske overveje snor – specielt når du roer alene ? Både hue og pagaj blev bjærget

3. Jeg gik heldigvis ikke i panik, og fik uden problemer fat i stroppen til skørtet som ”naturligvis” sad korrekt og kom ud af kajakken – en reminder om at det er fandme vigtigt at få stroppen udenfor, og ikke mindst – Ro på, husk at du har god tid til at komme ud af kajakken, bare du bevarer roen.

4. Tøjet jeg havde på var perfekt til opgaven – det var faktisk slet ikke koldt selv under vandgangen – og jeg roede resten af vejen uden at skifte eller fryse. Havde det været koldere ville det have været en anden sag – så reminder igen – Husk at klæde dig på til vandtemperaturen, en dejlig forårsdag er det måske varmt i luften, men ikke i vandet, og så tag skiftetøj med på turen – alt fra inderst til yderst og håndklæde.

5. Hold tæt kontakt og lig ikke for langt fra hinanden – de andre var hurtigt henne ved mig, hvilket er meget betryggende, når man ligger og roder rundt i vandet – desværre ved siden af kajakken 😊

6. Udstyr - Alt det skrammel man sætter fast i vesten foran - i lommerne og stropper (kamera, gps mm) Det er i vejen, og man kan let hænge fast i det når man skal op i kajakken igen – Væk med det. Dækslinerne på min kajak er for stramme, så Kai kunne ikke få fat i den dem – det skal fikses.

Nok om dette lille uheld, jeg lavede nogle fejl og andre ting rigtigt, så summa summarum - bortset fra en våd røv og et hak i selvtilliden, så slap jeg med en advarsel om at lige pludseligt så kan man vælte – når man mindst venter det.

Vi kom rundt om fyret i strålende sol, med vinden mere i ryggen og i læ for bølger roede vi et lille stykke og mødtes med vennerne der havde taget turen ned langs østsiden i stedet.

Der blev spist og drukket kaffe, og jeg fik hældt lidt vand ud af støvler, jakke osv. og herefter var vi lige ude og vende fyret igen inden kurset blev sat nordover på vej mod målet. Landskabet er utroligt flot på østsiden med stejle skrænter og solen strålede – Ikke så ringe. Som sædvanligt gik snakken og jeg fik lige mulighed for at prøve en af Kai’s træpinde og med lidt instruktion roede jeg de sidste 5-6 km med sådan en fætter – Hmmm ikke ringe – et nyt behov er spiret 😊 På vejen ligger en fiskekutter og den ligger nok lige tæt nok på land – Skipper satser vist på ekstra højvande ellers kommer den da ikke flot igen. For dem der gerne vil se den – jeg tror den ligger der et stykke tid endnu.

Der var en del fiskere derude og hornfiskene boltrede sig i vandet. Omkring kl 15 kom vi i land ved Ryes Skanser og vi kunne begynde at pakke sammen til hjemturen efter endnu en dejlig tur med klubben.