Skrevet af Søren Hebsgård Knudsen
Bzzzz Bzzzz Bzzzz. Hvad er nu det for en larm en søndag morgen klokken kvart i kvalme? Nåååh, det er fordi jeg skal ud med kajak klubben og sejle i mit land. Blot 5 minutter væk fra hvor jeg bor. Så uret er sat til at ringe lidt tidligere, for at løse en af opgaverne fra Turmeister Kai, ”at sove lidt længere”.
Turen er sat start ved Husodde Strand. En meget besøgt strand især af badefolk, der ublottede kaster sig i vandet nærmest døgnet rundt. Stranden er kunstigt opbygget og ligger på spidsen af et gammelt jordopfyld fra midten af 1900-tallet. Den har eksisteret som en smal badestrand gennem flere årtier, men er blevet udbygget op gennem 1990'erne til den nu kendte sandflade.
April er lunefuld, så derfor var den præcise rute først klar på morgenen, på stranden. Østover. Vorsø, Alrø, Borre Knob, vest langs kyst, Klondike og herefter frit valg på Bilka, lystbådehavn, Langelinie eller Husodde hvor vi kom fra.
7.45 var vi sat stævne på stranden. Det sædvanlige postyr med dem der kommer først, som ivrigt diskuterer den hurtigste, korteste og nu til dags mest bæredygtige rute fra klub til søsætnings punkt. En diskussion vi nok aldrig kommer ud over, ligesom hvordan vejret dog er. Dejligt. Det er jo det der gør grundstenen i enhver tur.
Vejret sagde klar himmel 5-8 ms. Pivkoldt i modvind, men ok i medvind.
Nå men der var ellers nok lige sørget for morgenmad. 4 veltillavede brød fra brødsmeden i Hovedgård, pålæg og dødemandsost og hvad har vi.
Den ældgamle ost gik som varmt brød til alles overraskelse. Selv anti ostefanatikerne måtte tage tophuen af over farten. Måske var det på grund af den velsmagende hjemmelavede solbær marmelade, som nogen brugte på osten – sikkert for at mildne den harske del.
Men nu skulle vi i vandet, og den har vel ikke været mere end 9 – ca 15 minutter efter søsætning - før den første sæl gloede på os fra styrbord kajak. En god start her med kurs Vorsø.
Men først Troensø, måske bedre kendt som Brakøre, der er sandbanke som har dannet sig i de sidste 50 år. I 2011 var øen så stor og med planter, at den kunne kaldes en rigtig ø. Journalist Jens Troensen fra Horsens folkeblad plantede et flag på øen og overnattede i to nætter. Så var øen beboet.
Turleder holder råd. Skal vi nord eller syd om Vorsø? Der er meget lavvandet nord om. Og der er en frisk vind imod os. Der bliver bred enighed om, at lavt vand og modvind er noget bøvl. En ting er modvind. Men skal man ro i sand bliver det GODTNOK træls, konkluderer Kai. Og hvem kan være uenig i det?
Vi går syd om Vorsø, kurs ”den åbne mark mellem to skove på Alrø” 20 minutter siger navigations udstyret. Men der er psykopat bølger. Og modvind. For min første længere tur i sæsonen har jeg da nok at gøre, med at komme frem igennem de massive vandmængder. En fin start på sæsonen, en god påmindelse om, at det ikke altid er medstrøms og fuglefløjt fra oven.
Vi anløber Alrø efter at have sejlet et par hundrede meter gennem 1 fod vands dybde. Heldigvis i læ fra modvinden. Ja sejle og sejle, nogle vælger at vade i stedet for . Mig selv incl. Det er den der dødvægt der ligger i kajakken efter en vinter på lager, der gør jeg hænger lidt rigeligt med bugen. Sjovt i øvrigt hvordan en våddragt også kan ligge der, og krympe over vinteren.
Nå, det bliver der heldigvis rettet op på.
Stedet er velvalgt. Blot 200 meter mod vest er der toiletter og rindende vand, men den slags pladderromantik bruger vi ikke i Hou Kajakklub. Her giver man ikke op for bollemælk. Så der er flere ekspeditioner op på marken, men da den i forvejen dufter af frisk gylle, er der såmænd nok ikke nogen der gør ondt af sig, af vores besøg.
Det var dejligt med en pause. Mod syd ser vi sejlrenden, hvor flere større coastere stævner ind mod Horsens Havn. Vi skal stik syd, og krydser derfor sejlrenden, men heldigvis efter de har passeret. Dem der har kompas siger kurs 180. Vi andre sigter bare efter den hvide gård med den røde port, sådan cirka 3 km ude i horisonten.
Der vades igen ud fra Alrø, til man har bare en lille smule fugt at sejle i. På vej mod Borre Knob, ser man hele vejen ned på bunden af fjorden omkring en pagajs længde nede. Men på blot et par meters sejlads forsvinder bunden i et svimlende sug, da vi kommer ud over sejlrenden. Op til 22 meters dybde er der målt i Draget. Under passende forhold kan strømmen være op til 3 knob, noget man godt må være opmærksom på, som sørøver i kajak.
Bagsiden af halvøen Borre Knob, den vestlige del, som peger ind mod Horsens by, består af et meget stort lavvandsområde. I området er der flere render og tangbælter hvor havørreder godt kan lide at være. Men som lystfisker i Waders skal man passe på det pludselige fald over få meter fra grundt vand, til stor dybde.
Klokken er 11.30, og der knurres i nogle maver. Men vanddybden er minimal, og stenene i overtal. Der spottes et lille skovstykke 500 meter vest for Borre Knob. Der ligger en jolle og holder en bil, så der er god sandsynlighed for, at de fine glaskajakker kan gå på land, uden alt for mange mindesmærker.
Igen må vi dog vade en del, og der pågår diskussioner om, hvorvidt vi rent faktisk har gået mere end vi har roet på denne tur. Mange mener det er turlederen som har fejlet, og det er jo også nærliggende at antage. Hvem skulle man ellers brokke sig over, i denne forårsdag med høj sol, rygvind og frokost forude.
Frokosten indtages lidt væk fra stranden. Oppe over en skrænt finder vi et perfekt sted. Med læ fra grantræer, der ikke nåede at komme til Tyskland som juletræer, og nu er erklæret ikke egnede, kan vi i fuld sol og godt humør, indtage hvad hver især nu har valgt at medbringe.
Det var svært at komme videre efter i solen at have indtaget frokost, og måske også godt lige kunne bruge en lur på en halv times tid.
Men turleder er ufravigelig, og kort efter er vi i vores rette element igen. Efter et kvarters sejlads viste en velnæret sæl, som helt sikkert ikke havde nogen turleder til at bestemme, om den skulle have et middagshvil eller ej, hvordan man nyder livet. Og den gad i hvert fald ikke flytte sig, og det heller ikke på trods af, en flok sørøvere på togt.
Nu sejlads i nærmest sovende tilstand. Vi hører som middagsgodnathistorie, at det faktisk er muligt at sove i kajak mens man roer. Jeg er tilbøjelig til at tro jeg faktisk selv ville kunne få en Powernap i min tilstand. Medvind, slå en vind, sol, mæt zzzz.
Men så kommer der et vrag. En skunken skude. Efter lidt research her ved skrivebordet viser det sig, at der er tale om en opankret båd, som er væltet omkuld på et tidspunkt. Det på trods, har nogen set den vælte, og med mennesker ombord. Dette skulle have fået både søværn, politi og redning til stedet. Tjah. ”Better safe than sorry” er måske læringen af dette. Eller også skulle man lige være lidt mere sikker før man ringer. Ganske som vi lærer på førstehjælps kurserne.
Vi fortsatte mod Klondike, en lidt plumret overgang fra det pæne fjordvand. Åen munder ud her, og ved lavvande siges det, at tager man op i åen, så er det friskere at sejle rundt i en gylletank.
Jeg ved ikke, vi stopper i hvert fald 500 meter fra Bilka – hvad skulle vi egentlig også der? – og sejler med en nærmest mytologisk energi, alle med samme åretag, imod den friske østenvind ud af sydhavnen. Efter et af de gode sikkerhedsstop, for at samle op på flokken, besluttes det at sejle nord mod lystbådehavnen.
Og det bliver altså ret træls det der. Lystbådehavnen har nemlig et ret bredt bolværk, som alle havne jo har for at beskytte bådene inde i havnen. Og lige her i Horsens sker der det, når der er frisk østenvind, at de bølger den vind genererer, ja de bliver slået tilbage af bolværket.
Så sejler man forbi der, når det er sådan, ja så er der bølger. Men ikke bare sådan nogen, der med fast rytme kommer ind fra højre. Men nogle rigtig trælse typer. Der kommer fra højre og venstre, og lidt fra neden og forfra, for så at komme ind over, og ind bag for agten for tværs, og på kryds foran, men nedenfor over og hen.
Vi havde en der var uheldig, men heldigvis følges vi ad i Hou Kajakklub, og redning samt bugsering blev iværksat på bedste vis. Det bliver man lidt stolt over, at være vidne til. Tak for det.
Så kaffen på Langelinie blev aflyst, og vi sejlede alle til Husodde, for at sige tak for en dejlig dag. Den var også gået hen og blevet over 3, så man kunne vel også være bekendt at kalde det en dag, der skulle jo også pakkes, køres, pakkes ud igen, vaskes og pakkes ned.
28 kilometer fik 14 gæve roere på Rokort denne dag. Ikke at det har nogen betydning om det var 27, 28 eller 29 km, men nogen mente nu det rigtige tal var 29 km, da deres tæller sagde 28,5. Men lad nu det ligge. Mig gør det i hvert fald ikke noget.
Tak for planlægningen, transporten, morgenanretningen og ja, det gode selskab og fællesskab.
Comments