top of page

Mariager fjord 22. maj 2016

Efter en lang logistisk udredning, nåede vi til et af turens første højdepunkter. Morgenmad ved et lille bitte bitte ramponeret skur helt ude på spidsen af Als hoved, indsejlingen til Mariager fjord. Ja , for vi måtte søge ly for blæst og regn da vi ankom. Vi læssede kajakkerne af inden Claus måtte drøne ind og hente Kai og Allan (som havde sovet længe) ved Mariager kajakklub. Men selvfølgelig begyndte solen at skinne da de ankom!!!! Alle fik slubret morgenkaffe og drønet rundstykker ned, og så tjuhej i kajakkerne.

Kun få pagajtag ude på fjorden var samtlige ved at koge over under de tætte indpakninger, så vi dannede et par flåder og smed det meste af tøjet… Ja det så sikkert godt ud!


Vi havde den bedste tur ind mod Hadsund, medstrøm, og det meste af vejen også medvind. Det første stykke af Mariager ser ud som var den bred, men vandstanden i flod deltaet svinger fra små måge ben i vand til knæhøjde og så til omkring 6-8 meter, så det der med lige at tage en smutvej henover den snoede rute, holdt ikke. Vel Kai !!? ( som jo havde sovet længe) (Nå nej det var ved Fænø sidste år Kai´s speciel byggede kajak gjorde et ihærdigt forsøg ved en lignende højde forskel).


Der var nogen der så et marsvin med unge , og nogle flere der så en sæl.


Frokost pletten blev et spøjs sted… med udsigt , men vi satte os lidt oppe i græsset for at få læ. Duften af tang, eller hvad det nu var, var måske ikke det bedste, men Kais frokost surprise bød på en spændende Kippers mad, senere toppet med toffefee. (Ja , Kai som jo havde sovet længe..)

å nåede vi Hadsund, hvor nogle fik den mærkelige lyst, at lege slalom om bropillerne (det kalder jeg overskud).


Landskabet og vinden ændrede sig brat fra Hadsund til Mariager. Modvind resten af vejen, Tjuhej. Vi fandt dog et rigtig fint kaffested, ved et lille bådelaug. Rigtig fint sted. Det var også der at de sidste småkager blev slugt.


Resten af turen var et mere åbent stykke , som bla. gik forbi FL Schmidts delvist nedlagte kalkværk. Om næste, nej næste, nå okay så, næste næs lå Mariager. Vi fik læsset traileren og fyldt bilerne med trætte, men glade kajakfolk.

1 visning
bottom of page