Løvspringsturen gik i år til søen med de mange navne.
Stilling sø, Solbjerg sø og Fregerslev sø for at nævne dem jeg har hørt – da vi satte i vandet ved Solbjerg Søsport hedder den fremover Solbjerg sø.
Vi var 7 m/k’er – en fin blanding af nye og gamle medlemmer.
For de fleste af deltagerne var det årets første tur, men der var da et par stykker der havde smugtrænet til standerstrygning.
4 af os mødtes i Hou og de øvrige var kørt direkte med deres egne fine ”fiber-skuder”.
Der var lidt panik i Hou – ingen af os 4 havde kage med, og det turde vi bare ikke, vi skal jo tænke på klubbens renommé – Så Margot strøg lige en tur forbi kagebiksen på vej til Solbjerg.
Jeg havde luret noget på vejrudsigten som på et tidspunkt sagde den, at et pænt massivt regn område ville sørge for ”strålende” vejr, men som det så ofte sker ændres den løbende og vi endte faktisk med at have meget pænt vejr.
Der var lidt sol og skyer, men bortset fra 2-3 dråber da vi kom i land var det helt tørt og vinden lagde sig næsten helt så vi endte i næsten blikvand.
Da vi fik i alle på vandet måtte første store beslutning tages – de øvrige deltager var så flinke at lade mig som turleder tage denne store beslutning – vi tager turen med uret !
Jeg vil gerne sige tak til deltagerne for at bakke op – ikke engang John brokkede sig over den beslutning, meen til gengæld var der ikke udelt begejstring for at jeg ikke havde sørget for adgang til Solbjerg Søsportens terrasse der vi kom retur – UNDSKYLD UNDSKYLD.
Turens højdepunkt var klart frokostpausen oppe ved Stilling – der blev spist madpakke og – naturligvis – kaffe og kage.
Netop som det hele gik godt skete det forfærdelige…
Jeg har ellers tabt mig og synes ikke jeg er så fed mere, men alligevel fik jeg nærmest ødelagt et bordbænkesæt – Ja jeg sad det i smadder - jeg har dog også hørt at tyngdekraften er ekstra kraftig i dette område. Desuden var der en alvorlig konstruktionsfejl i bænken….
Så mødte vi en roer fra Solbjerg – de ror jo ikke i havkajakker, men han fulgte da alligevel med os et stykke af vejen retur indtil han ikke kunne holde vores tempo ud og så blev vi sat ret grundigt… Den kajak var lige en smule hurtigere…men det var nu hyggeligt at snakke med en lokal.
Retur i Solbjerg blev den sidste kaffe indtaget, der blev pakket sammen og 7 glade roere kunne køre hjem efter endnu en dejlig tur på vandet og overskuelige men dejlige 15 km.
Ingen nævnte noget om den manglende adgang til terrassen – eller næsten ingen…
Der var plads til mange flere, så kik på kalenderen og få sat nogle krydser – det er super hyggeligt, der bliver ofte drillet og ”moppet”, men altid med et glimt i øjet.