Fredag:
Så blev det Skt. Hans og med det, er årets Fur tur jo lige i hælene.
Allan havde fået tilmeldinger fra John, Tove O, Claus og Helle. Trods utalige opfordringer, blev det kun til os 5 – men hvilke 5?
Fredag kl. 15.10 var traileren pakket med kajakker og grej. 4 af os kørte mod Fur og skulle møde John deroppe. Efter en varm tur på 2,5 timer tog vi den lille færge over og var fremme. Men det var John ikke? Hvor blev han dog af. Han havde jo køleskabet med, (plus alt det andet lir og grej han altid har med – i år en vindmåler….)! J Vi fik rejst vores telt, som ikke havde været ude af poserne siden sidste år. Allan fik samlet sine to bænke ved hytten og så ventede vi bare på at Peder (som vi ikke kunne huske hvad hed) skulle komme forbi med en nøgle til sejlklubbens fine toiletter og bad.

Helle måtte udskyde middagen på Fur Strandhotel fordi vi ventede og ventede på John… Endelig kom John.. Han havde været over Hvalpsund.. Nogen vil helst sejle to gangeJ. Godt du kom!
Så kunne vi komme afsted. Tove mente, at det ville være smart at købe morgenmad med det samme så vi ikke skulle vente på at Brugsen åbnede, men komme afsted tidligt lørdag morgen. God ide, så imens der blev handlet gik Helle i forvejen til Strandhotellet, fik en god Fur øl og ventede igen. Da vi så blev samlet fik vi pragtfuld mad på dejligt sted af sød tjener. Lidt dyrt, men meget lækkert. Og ikke stjerneskud denne gang.
Vi gik hjem lang vandet og nød denne sommeraften, håbede på at Peder ville dukke op,- han kunne da få en juleøl som Allan havde så rigeligt med af.
Det blev aften, Johns telt kom også op og så gik vi på køjen. En nat med hvert telt, sine lyde. Et med prutter, et med snorken, et med vrøvle historier og et hvor der blev gået en Marathon pga. uro i benene.
Lørdag:
Klokken godt 5.30 blev der liv i teltene. Det var en meget stille og let overskyet morgen. Forventningerne til en skøn dag hvor Fur og Livø lå og ventede, var store. Vi fik pakket ”kokassen” og ”dunken” med frokosten. Fik spist et solidt morgenmåltid som Tove havde styr på. Fik klaret hvad der skulle klares hver især og kl. 7.10 satte vi i. En dame morgenbadet men hun generede os ikke.
Vi roede derud af mod Færker odde og ifølge Allans wawepount mod den sidste bøje ude ved Liv Tap. Hele tiden havde vi Vitskøl kloster i sigte. Talte om at vi engang skal ro derover. Klokken var ikke mere end godt 9, så alle de sæler vi så som lå på Liv tap, gad ikke rører sig en meter. Der var måske 3-4 stykker som kom ud for at sige hej, men alle de andre og der var rigtig mange, skulle åbenbart fordøje deres morgensild. Lidt ærgerligt, men vi fortsatte ind i Livø havn hvor vi blev budt velkomne af en af de 6 lystsejlere som kunne være inde i havnen. Her drak vi en kop kaffe og spiste lidt chokolade. Vi havde her roet små 13 km.
Afsted igen rundt om Nordøen til vi kunne se Fur igen. Her lavede vi et kryds på 6 km ind mod Rødstenen. Det var pragtfuld ro vejr, stille og let skyet. Ved Rødstenen klatrede vi op og fandt borde og bænke til frokosten. Kl var 12.30 og knap 22 km var tilbage lagt, så vi var godt sultne. Claus havde lækker rensdyrspegepølse med fra Grønland, resten måtte Helle sørge for i år. En fantastisk udsigt til Livø, Vitskøl kloster og de smukke skrænter.
Tove kunne ikke få sig selv i kajakken, hun så så mange pæne sten, så hun gik et stykke langs kysten. John, den gentleman han er, tog Toves kajak på slæb indtil Tove atter ønskede at komme med fra havsiden. Hendes kajak fik herefter godt læs på. Så tog vi mod Knuden og beundrede den helt unikke natur. Vejret var stadigvæk fantastisk. På Vest siden blev enige om at finde den tilsandede havn. Den havde vi aldrig besøgt. Med lidt søgen gik vi i land og fandt resterne af havn og beton mure.
Et lille museum var der også hvor historien var fortalt i billeder og med gammelt grej. En svalerede med unger fik vores opmærksomhed. Det begyndte nu at dryppe lidt fra oven, men vi var jo også snart hjemme på Stenøre. På vej hjem mødte vi de to friske roere fra Glyngøre som vi før har truffet på Fur. De ville komme senere.
Vel hjemme i meget regn og nu kraftig rygvind, fik vi åbnet en tiltrængt øl. Turen havde været 36 km lang. Vi talte om at vi nu nok måtte tage på havnen og bade som ”i gamle dage”, men så kom roerne fra Glyngøre tilbage og de havde nøgle til sejlerhuset. Og så kom Peder sørme også og så fik vi selv en nøgle til de fine faciliteter. Så alt endte så godt at boblerne måtte frem. Vi havde jo også rundet et par øer.
Tiltrængt bad, guf, velvære og drikkelse, er så skønt efter en god og smuk tur. John som stod for aftensmaden, gik i gang med stegte kartofter og et godt stykke kød på grillen. Ja og så tager den ene flaske god rødvin jo den anden. Det regnede i spandevis, men vi var glade. Tove havde taget et hyggebål med. Ved 23 tiden var der atter stille i lejeren. Nu uden prutteltet, det var flyttet ind med flydende madras til Allan, som også var flyttet ind i huset. Nogen havde glemt at lukke teltdøren og bænken var godt våd.
Søndag:
Efter en meget vår og ruskende nat, blev der først liv ved 7 tiden. Claus, Tove og jeg blev enige om at vores telte kunne holde vandet ude.. nå ja, men vi havde også haft døren lukket J.
Da vi kom op og så himmel og hav (dog stille lige ved vores strand) blev vi enige om – lært af erfaring – at det ikke blev en ro dag, men en vandre dag. Atter et godt måltid morgenmad og så afsted mod campingpladsen hvor vi ville køre helt med til stranden for så at gå oppe på øen til store og lille Knudshoved. Allan havde cyklet der så han var vejviser. Op og ned ad våde slibrige stier. Ikke helt ufarligt men meget smukt og spændende. Der blev taget 1000 vis af billeder af blomster, sommerfugle, biller, skrænter, skyer og hav. Dobbelt af det hele. Både Tove og Allan er inkarneret fotoentusiaster.
Næsten ved store Knudshoved var der lavet en jernbro med glasvæg så man kunne stå højt oppe og se ned på en fantastisk dal af molergrave. Herefter gik vi ned på stranden og fulgte denne tilbage til udgangspunktet. Tove havde atter en meget tung rygsæk med pæne sten, Allan havde fyldte lommer med hulsten og et enkelt søpindsvin. Claus fandt noget der lignede et spændende fossil og Helle gravede et søpindsvin ud af leret og havde mange østersskaller med hjem. Vel oppe på campingpladsen gav Tove is og så gik turen til Fur museum. Her takkede Helle af. Hun havde set sten nok, så hun gik hjem og begyndte på rengøring og frokosten. Da de 4 kom tilbage, spiste vi, pakkede ned og ordnede hytten.
Så gik turen igen tilbage til Hou og kl. 16.45 landede vi med solbrankede ansigter, trætte og glade kroppe.
Atter en super hyggelig tur til Fur. Vi blev enige om at bestille hytten igen til næste år, - måske kommer der flere folk med. Her er plads til dobbelt så mange.
Комментарии