top of page
  • Allan Petersen

Turberetning Silkeborg rundt 7. maj 2023

Årets anden klubtur blev til 18 skønne km rundt om Silkeborg. Ved at stævne ud fra Almind Sø lige ved Degnebadet, kunne vi 6 timer senere kravle på land små 900 meter fra parkeringspladsen, de 3 trailere og bilerne. Det var jo smart. At det også er ved Ørnsø Plejehjem, skal man nok ikke tillægge nogen betydning, selvom synet af en træt roers udstigning af kajakken, godt kunne få beskueren til at drage paralleller til beboerne på hjemmet.


Alle fra Hou Kajakklub ankom til morgen-buffet-stedet inden kl. 9. Der kom midt i det hele, en ukendt bil med en ukendt kajak.


Det viste sig at være første deltager i samme tur som vi skulle på. Han kom fra ”Kajakklubben Pagaj”

Den ligger i Holstebro. 14 mand skulle de blive. Men det gav hverken trængsel ved Peters lækre morgenbord med hjemmesyltet marmelade og frisk håndskåren peberfrugt, eller i odderpassagen, slusen eller pølsevognen.

En af deltagerne fortalte mig, at klubben, som kun husede turkarakker, var lige ved at blive lukket for et par år siden. Så fandt én på, at der også skulle tilbydes havkajak, og det reddede situationen. Det kunne vi da godt have fortalt dem.




Den samlede rute på 18 km




Morgen buffet

Det havde blæst godt dagene før Silkeborg Rundt, men vinden var stilnet noget af, da vi spang i søen. Der var dog åbne strækninger, hvor vinden viste, den stadig var der, og også kunne give et lidt hårdere skub nu og da.


For at komme fra Almind sø til Vejlsø kan man bære over ved søbadet og gå under vejen, hvorefter man, efter at have kæmpet sig igennem noget krat, kan sætte i på den anden side. Det er nu ikke så nemt, som at liste igennem Odderpassagen, 100 meter til venstre for det berygtede Østre Søbad, hvor vandet er vådt og nogen synes andre har for lidt tøj på.


Passagen var egentlig ikke trang opad og til siderne, men under kajakken var der ikke megen plads. På den anden side af røret måtte vi simpelthen ud af skuden, og slæbe 20 meter. Men så var der også vand under kølen igen.






Afstiafsted over Vejlsø





Brillerne (Avnsø)


Første pause efter et par timer, blev henslæbt i det østligste hjørne af brillerne. Nogle måtte have en bid brød, andre kaffe. Skønt sted og ikke ringere af, at solen nu for alvor var kommet igennem skyerne. Holdet fra Holstebro rundede stedet, men fortsatte videre. Jeg bemærkede, at de kun fik rugbrød til morgenmaden, så de blev nok generelt drevet lidt hårdere end os, de arme vestjyder.



Formiddagskaffe Avnsø (Brillerne)


I vandet igen efter kaffepausen, med næsten alle i vandet som publikum, valgte de sidste på land at underholde lidt med ”nær ved fald i vandet” under kajak indstigning. Det blev heldigvis kun ved underholdningen, hvorimod der efter middagspausen ved Slusen, vist var en mere våd udgang på historien. Men med lidt tørt tøj og lån af jakke og et grin, gik vandgangen fint alligevel, siger rygtet.


Veludhvilede drog vi videre mod Remstrup Å. Den er bred nok til rutebåde, kajakker og alt det andet, der suser rundt på vandet. Et forsøg på at komme ind i indelukket blev afvist af nogle landkrabber, der påstod der var ensrettet. Men det afholder ikke Hou Kajakklub, så vi sejlede op længere henne, og ind og dannede en lille sløjfe på kortet.




Frokostpause tæt ved Kammerslusen

Det var en god frokostpause, med fine toiletforhold og en velfungerende pølsevogn, som ovenikøbet bragte ud til dem, der havde råd. Første hold blev sendt i slusen, der stille og roligt tømtes for vand, og blotlagte nogle særdeles grøn-slimede vægge. Mens vi langsomt sank, kunne jeg ikke undgå at bemærke manglen på redningsstiger i kombination med det grønne slim, og valgte der, at tænke på noget andet.



Hold 1 på et helt andet niveau, end Hold 2, der må vente.


Nu kom vi over i Langsøen. Den med springvandene. En lille gruppe af eventyrere ville absolut over til springvandet og udfordre skæbnen. Vi andre tryghedssøgende blev nordom ved vandkanten, og betragtede de enorme kolossale huse langs søbredden. Man skal nok sælge mere end én brugt kajak, for at få råd til at bo der.


Vi blev yderligere beriget af vandpolo, der foregik ved Søsportens Hus, Sølystvej 111, hvor vi fra første række kunne beskue kampen, der absolut var et besøg værd.


Seafight


Anderledes var det med eventyrerne på vej til Springvandene. Da de håbefulde roere kom tæt nok på, slukkede springvandet ganske enkelt. Der er nok nogle fantaster tidligere igennem tiden, som har forsøgt sig med at bestige dem, talte vi om. Men i virkeligheden var det nok, fordi der er koblet en vejrstation til springvandet. Den sikrer, at vandet slukker automatisk, hvis vindhastigheden og retningen medvirker til, at det ”regner” ind på Søvejen eller Viborgbroen.


Og den dag var der netop nogle vindstød, som godt kunne provokere denne handling.



Billede fanget lige før vandet slukkede.

Springvand Skænket til Silkeborg By af Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945 (DAI) i anledning af firmaets 25 års jubilæum i 1970.

Et af Nordeuropas største anlæg. Om aftenen er springvandet belyst med farveskift.

Strålehøjderne i de 5 fontæner varierer fra bundstrålernes 3 meter, over til hovedstrålen, som er cirka 30-33 meter høj. I timen kan springvandet pumpe i alt 355.000 liter vand


Tilbage var så bare at ro hjem til bilerne og alderdomshjemmet. En lidt sjov tur fra søen og ind i en mindre kanal eller å eller tarm om du vil. Helt tæt forbi baghuse, haver og interimistiske bådebroer.


Ammen altså for en tur. Den kan vi godt gentage, og som turlederen foreslog - også gerne i omvendt retning. Tak for alles deltagelse, planlægning, indsigt og godt samvær.




Debriefing, aftale om retning til biler, koordinering af trailer afhentning


Søren Hebsgaard Knudsen 11 maj 2023

30 visninger

Comments


bottom of page