Skrevet af Søren Hebsgård Knudsen
Klokken 06:45 var vi sat stævne i Hou Kajakklub , og ved 8-tiden anløb de første biler Tørring Camping.
Dejlig buffet ventede de 10, der skulle have været 12. Denne gang uden juice, men det klagede vi ikke over. Der var vand nok i åen, så tørsten skulle nok blive slukket.
Lidt i ni var alle klar, og vi møvede os ud i den brusende flod. Solen stod skarpt på himlen, lige så den flere gange genspejlede sig i vandet, så det blev vanskeligt helt at se forhindringerne der kom.
Afsted det gik. Man kunne mærke den strøm der. Det kunne viberne også. Mindst et par hundrede flokkedes på den oversvømmede eng. Og det er mange, set i betragtning af, at 3 ud af 4 viber er forsvundet gennem de sidste 40 år.(TV2 Fyn – Ytube)
Og bedst som vi kanter kajakken rundt næste hårnålesving hører jeg et ”Åh” og et plask. En har vendt kajakken om, desværre på den korte led. Men der er ingen sure miner, og med lidt makkerhjælp er vi igang igen alle sammen.
Vi sejler en times tid efter uheldet, og kommer let i land ved Aale. Her skifter nogen tøj, mens andre udveksler løgnehistorier. Leo Lummerkrog kommer forbi, og latterbrølene vil næsten ingen ende tage, så vi fik varmen af andet end kaffen.
Det er nu på sin plads at rose turlederen, ikke bare for en godt planlagt tur, men også det efter årstiden pragtfulde vejr, samt en beslutning om, at droppe den traditionelle frokostpause på Gudenå Camping, og i stedet fortsætte til Bredvadmølle Rasteplads, der så hemmelighedsfuldt ligger skjult inde til højre.
Der har været lettere tilgængelige landgangspladser, men alle kom mere eller mindre tørre op og ned.
De rigelige mængder vand i åen, vanskeliggjorde passager under visse broer. Der var vel 3 som gav udfordringer, ikke mindst hjulpet på vej af strømmen. Men gode råd om at ligge sig sammen 2 og 2, og læne sig godt ind over den andens kajak, gjorde undergangen mindre risikofyldt.
Det med de broer der var sådanset ikke så slemt, sammenlignet med mine forestillinger om ”Røret”
Det der lille bitte rør af en åletrappe, som man skal igennem før indsejlingen til Vestbirk Vandkraftværk. Gys. Men det viste sig ikke at være så slemt endda. Godt nok var pagajen ikke til megen nytte, men pyt når loftet kunne bruges til at komme frem med.
Værket sender stadigvæk 1,8 mill. kilowatt-timer ud på nettet om året. En gennemsnitsdansker bruger 1.600 kWh årligt (Sparnergi.dk)
Og nu til den sidste del af turen, med de spændende vandfald ved Voervadsbro i vente. Måske den smukkeste del af turen. Men også med mere strøm nu. Nok til, at et par af kajakkerne ikke fik hevet roret op før svinget, og derfor røg en tur ind i træerne. Dygtig udredning forhindrede vandgang, men det kostede et par solbriller. Eller gjorde det? ”Hov hvad er det der i vandet. Noget rødt?” Dels var brillerne gjort flydesikre med en tydelig rød brillesnor, dels var en kajakroers opmærksomhed på fremmedlegemer i vandet årsag til, at tabet blev begrænset til en omgang brillepudsning.
Strømfaldene var nu ikke så livlige som de plejede, måske fordi der var mere vand end vi var ”vand” til… Men det gjorde nu ikke noget, den sene sol gav eventyrlige farver, og den sidste kilometer med stillestående vand var næsten i sig selv, hele turen værd.
Tak for godt selskab, venskab og fællesskab. En rigtig dejlig lørdag.